RENDSBURG: Et større antal coronabenægtere gjorde fredag eftermiddag opmærksom på deres holdninger med en aktion på motorvej A7 mellem grænsen og Hamborg, hvor de kørte påfaldende langsomt og havde forsynet deres køretøjer med budskaber som ”væk med mundbindene” og ”stop nedlukningen”.
- Omkring 40 biler var løseligt anslået undervejs, fortæller delstatspolitiets pressetalsmand Sönke Petersen.
Myndighederne havde ikke mulighed for at gribe ind. Bilerne kørte nok langsomt, men var ikke direkte til gene.
/SHZ