Annonce
Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Den store sal på Tobakken dannede igen ramme om arrangementet Tænd Et Lys Esbjerg, som er en del af Knæk Cancer-indsamlingen. Der blev sendt live fra Esbjerg-arrangementet, da man holdt et minuts stilhed i Esbjerg, blandt gæsterne til tv-showet og sikkert også i mange af stuerne derhjemme. Foto: Jens Mejdahl
Tænd Et Lys-ceremonien på Tobakken blev i år vist live i indsamlingsshowet på TV-2. Ceremonien med et minuts stilhed blev et højtideligt øjeblik for familierne i den store sal på Tobakken - og for hele Danmark foran tv-skærmene.
Annonce

Esbjerg: Knæk Cancer blev en stille og højtidelig lørdag aften på Tobakken i den store sal i Esbjerg.

Selve lysceremonien med et minuts stilhed blev fulgt af hele Danmark via direkte live-transmission i det store Knæk Cancer tv-indsamlingsshow på TV-2.


Der mødte desværre ikke så mange op, men det er helt okay, for det er jo forståeligt, at folk holder sig hjemme, når corona-smitten stiger igen,

Jens Mejdahl


Langt færre esbjergensere kunne deltage i lysceremonien og de øvrige aktiviteter i år på grund af coronaen.

Indsamlingen

Ved TV-2 showets afslutning midnat mellem lørdag og søndag var der indsamlet over 140 millioner kroner til kræft-forskning og arbejdet med at bekæmpe den alvorlige sygdom.

- Der mødte desværre ikke så mange op, men det er helt okay, for det er jo forståeligt, at folk holder sig hjemme, når corona-smitten stiger igen, siger Jens Mejdahl fra arrangørerne i Esbjerg.

Tænd Et Lys Esbjerg er en ceremoni, hvor kræftsyge og pårørende til kræftsyge eller afdøde skrev hilsener på lysposer, som blev stillet op i Knæk Cancer-blomsten og lyste op.

Denne lysceremoni var et af højdepunkterne ved Knæk Cancer-arrangementet på Tobakken.

Puk Elgård og Abdel Aziz Mahmoud var værter i Esbjerg ved TV-2s transmissioner fra Tobakken. Foto: Jens Mejdahl

Værterne Puk Elgård og Abdel Aziz Mahmoud formidlede fint stemningen og delte lysceremonien og de rørende øjeblikke med seerne ude i landet.

Puk Elgård holdt også årets lystale til Tænd Et Lys Esbjerg og Knæk Cancer-arrangementet, som skulle tænde et håb for dem, der er ramt af kræft og mindes dem, man har mistet.

Knæk Cancer-blomsten. Foto: Wickie Mejdahl
Der var mange rørende hilsener på lysposerne. Foto Wickie Mejdahl
Borgmester Jesper Frost Rasmussen på talerstolen. Foto: Jens Mejdahl
Hilsener stillet op, så de danner Knæk Cancer-blomsten. Foto: Wickie Mejdahl
Mange børn og unge skriver hilsener til deres afdøde familiemedlemmer. Foto: Wickie Mejdahl
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Annonce