Annonce
Esbjerg

54 smittede: Coronaen spreder sig hastigt på plejecenter

Op mod halvdelen af beboerne på Områdecenter Strandby er nu smittet med coronavirus. 32 beboere er testet positive, og henover weekenden er to beboere afgået ved døden med corona i kroppen. Dertil kommer 22 smittede ansatte.
Annonce

Esbjerg Kommune: Hvad der i sidste uge af direktør for Fritid, Sundhed & Omsorg, Arne Nikolajsen, blev beskrevet som "bekymrende" er nu blevet endnu værre.

Områdecenter Strandby er i dén grad blevet ramt af coronasmitte

- 32 beboere og 22 ansatte er lige nu (mandag middag, red.) testet positive for corona, og i løbet af weekenden er to beboere desværre afgået ved døden med virus i kroppen, oplyser Arne Nikolajsen.

Strandby har under normale omstændigheder plads til 70 beboere.

Midt i sidste uge var der 18 smittede beboere og 16 smittede blandt personalet på Strandby og en beboer var død med coronavirus i kroppen.

Trods isolation af de smittede beboere i deres lejligheder og hjemsendelse af smittede ansatte,  er det altså ikke lykkedes at inddæmme smitten og slå den ned. Tværtimod.

Annonce

Virkelig alvorligt

- Det er virkelig alvorligt nu, og vi gør alt, hvad der står i vores magt for at komme det til livs. Der er hygiejnesygeplejersker på stedet for at sørge for, at alle forholdsregler og procedurer bliver overholdt, og de ansatte bruger værnemidler i alle tænkelige situationer. Beboerne er isolerede i deres lejligheder. Vi må ikke lukke plejehjemmet for Styrelsen for Patientsikkerhed, men vi må gentage opfordringen til, at pårørende ikke kommer på besøg, med mindre det er uopsætteligt, siger direktøren.


Vi må ikke lukke plejehjemmet for Styrelsen for Patientsikkerhed, men vi må gentage opfordringen til, at pårørende ikke kommer på besøg, med mindre det er uopsætteligt.

Arne Nikolajsen.


Med 22 smittede blandt personalet har det været nødvendigt at omrokere fra andre plejehjem for at kunne opretholde plejen af beboerne på Strandby.

- Vi tester alle på plejehjemmet, både beboere og ansatte, og fra tirsdag indfører vi kviktest af de ansatte, når de møder ind på arbejde, siger Arne Nikolajsen.

Han oplyser videre, at de plejehjemsbeboere, der lige nu er smittet med corona, alle har fået første dosis af coronavaccinen.

Allerede i sidste uge stoppede Esbjerg Kommune for optag af nye beboere på Strandby og på Solgården i Bramming, hvor der også er coronasmitte blandt beboere og ansatte.

Coronasmitte

Det lykkedes at holde beboere på plejehjem i Esbjerg Kommune fri for coronasmitte indtil sidst i december 2020.

Beboere på fire forskellige plejehjem blev da konstateret smittede, og der er stadig smitte på to af plejehjemmene, nemlig Solgården i Bramming og på Strandby.

Siden da er seks beboere døde med coronavirus i kroppen, tre fra Esehuset og tre fra Strandby.

Også kommunens største plejehjem Hedelund var ramt af coronasmitte i slutningen af december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce