Annonce
Varde

Corona blev dyr: Bosted for handicappede får sur smiley for ikke at tjekke temperatur på mad leveret udefra

Kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsen.
Først fik en lille institution en indskærpelse for, at der ikke var et brugbart termometer i køkkenet. Så begyndte bostedet at få mad udefra. Men et offentligt køkken skal også tjekke temperaturen på mad udefra.
Annonce

Oksbøl: Fødevarestyrelsen var den 22. juni på besøg på bostedet Gartnervænget 7 i Oksbøl, som er et slags hjem for fire handicappede. Her faldt en bøde på 5000 kroner, fordi der i køkkenet ikke er tilstrækkelig kontrol med temperaturerne på fødevarerne. Stedet er nu også tildelt en sur smiley.

I februar var der et kontrolbesøg i institutionen, som udløste en indskærpelse. Her var problemet, at bostedet ikke kunne fremvise et funktionsdygtigt termometer. Der var derfor ikke tilstrækkelig egenkontrol i køkkenet, og det udløste indskærpelsen.

En indskærpelse er en ikke helt storsmilende smiley. Indskærpelsen udløser ingen bøde, men til gengæld et gebyrbelagt opfølgende kontrolbesøg.

Der var et sådant opfølgende kontrolbesøg små to måneder senere - den 13. april. Her var forholdene vedrørene egenkontrol bragt i orden, og bostedet generhvervede sin storsmilende smiley.

Annonce

Glemte at tjekke temperatur på fødevarer

Men så kom Fødevarestyrelsen altså atter på kontrolbesøg den 22. juni. På det tidspunkt var der atter problemer med kontrollen af  temperaturen på fødevarerne. Det er på grund af gentagelse af mangelfuld egenkontrol, at det lille bofællesskab har fået den sure smiley.

Der står i kontrolrapporten, at virksomheden mangler dokumentation, når det kommer til nedkøling af mad.

En sådan dokumentation skal opdateres hver uge.

Annonce

Mad ude fra på grund af corona

Bofællesskabet hører under Samstyrken, som samler Varde Kommunes handicapindsats. Kurt Berthelsen er leder af Samstyrken, og han oplyser, at det er nogle forholdsregler i forbindelse med coronarestriktioner, som udløser bøden og den sure smiley:

- Vi valgte at få mad ude fra på grund af covid-19. Den mad blev stillet i køleskabet, og så skal den have en temperatur på 10 grader eller mindre i løbet af tre timer. Det er ikke blevet tjekket, siger Kurt Berthelsen.

Der skal måles med et termometer efter tre timer, og det har personalet overset.

Den tidligere indskærpelse fra februar stammer fra et tidspunkt, da bofællesskabet selv lavede mad til de fire beboere, så der er tale om et sammenfald af uheldige omstændigheder, vurderer Kurt Berthelsen.

- Nu har vi ændret proceduren, så vi får den varme mad leveret, når den skal spises, siger Kurt Berthelsen, som oplyser, at bofællesskabets køkken minder om det, som de fleste af os kender hjemme fra

Bøden betales

  • Samstyrken betaler bøden på de 5000 kroner.
  • Medarbejderne er meget ærgerlige, oplyser Kurt Berthelsen om den sure smiley.
  • Der er foreløbig ikke planer om at gå tilbage til selv at lave mad i bofællesskabet.


Vi valgte at få mad udefra på grund covid-19.

Kurt Berthelsen, leder af Samstyrken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce