Annonce
Billund

Coronaindelukket: Helen underviser udlændinge i at ’snakke dansk’ online

Helen Hansen tilbyder i øjeblikket internationale borgere at deltage i "snak dansk". Privatfoto
Helen Hansen arrangerer ugentlige møder over nettet, hvor internationale borgere kan øve sig på at tale dansk.

Billund Kommune: Når man ikke må mødes fysisk, kan man mødes digitalt. Dette gælder også, hvis man gerne vil lære sprog.

Helen Hansen, der til dagligt er privat fødselshjælper, også kaldet doula, medejer af et bed & breakfast samt privat underviser i dansk og engelsk tilbyder i øjeblikket internationale borgere i og uden for kommunen at hjælpe dem gratis med at blive bedre til at tale dansk.

Hun kalder det ”snak dansk”, og møderne foregår online via mødetjenesten ”Zoom”.

- Jeg ved, der er mange folk her i området, der lærer dansk på forskellige måder, og mange ønsker at lære at blive bedre til at snakke dansk. Jeg tænkte derfor, at her under coronakrisen er det svært at mødes fysisk, men så kunne man jo gøre det over nettet, siger Helen Hansen.

Annonce

Enkle samtaler

Hun har indtil videre afholdt to møder med fire til fem deltagere hver gang i 40 minutter.

- Det foregår ved, at jeg stiller nogle spørgsmål, og så svarer de hver især på den måde, de nu kan. Det er ganske enkelt, hverken noget stort eller svært, forklarer Helene Hansen.

Hun lægger sit tilbud op i facebookgruppen Billund International & Friends, men også internationale grupper i Vejle og Kolding.

- Det er jo egentlig lige meget, hvor folk sidder, og det jo det smarte. Jeg kunne for så vidt undervise folk, der sidder i Rusland, siger Helen Hansen, der blandt andet har haft en mand fra Odense med til et af møderne.

Planen er, at zoom-møderne skal fortsætte hver fredag morgen, indtil coronakrisen er drevet over.

- Jeg er blevet spurgt, om det også fortsætter efter, men det er jeg ikke helt sikker på, for det er lige så meget for folk, der mangler noget at give sig til, hvis de i øjeblikket sidder og er lukket inde derhjemme.

Mærker krisen

Helen Hansen bor til dagligt i Hejnsvig med sin mand og søn. Med et bed & breakfast og et arbejde som fødselshjælper mærker hun i særdeleshed coronavirussens hærgen.

- Nej, vi doulaer må ikke være med til fødsler, og i forhold til vores bed and breakfast har vi også fået flere afbud fra turister, der skulle have været i Legoland, siger Helen Hansen, der alligevel vælger at udføre frivilligt arbejde.

- Jeg synes, det er netop i denne tid, man skal gøre noget for hinanden. Livet bliver nok aldrig det samme som før, men jeg har altid haft en tro på, at tingene nok skal ordne sig, og at livet nok skal fortsætte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

Annonce