Annonce
Erhverv

Coronakrise giver Det Faglige Hus sit største overskud nogensinde

Tilbage i november sidste år kunne landsformand i Det Faglige Hus, Johnny Nim, og adm. direktør Brian Elsted glæde sig over at runde 160.000 medlemmer, Nu har de netop præsenteret det bedste regnskab nogensinde i Det Faglige Hus' historie. Foto: PR
Corona-krisen har øget lønmodtagernes behov for et sikkerhedsnet med fagforening og a-kasse. Det førte til en rekordstor medlemsfremgang og det største overskud nogensinde i Det Faglige Hus’ historie. Overskuddet på godt 31 millioner kroner anvendes til yderligere konsolidering.

Esbjerg: Lønmodtagernes øgede behov for at have deres et sikkerhedsnet under deres månedlige indtægt har været stærkt medvirkende til at Det Faglige Hus som helhed lander det største overskud nogensinde i organisationens historie. Overskuddet på 31,3 millioner er 12,5 millioner kr. større end året før.

Det er realitet, efter hovedbestyrelserne i fagforeninger og a-kasse i Det Faglige Hus har netop godkendt regnskaber for 2020.

Resultatet hænger grundlæggende sammen med en rekordhøj medlemsfremgang sidste år. Væksten på netto 12.800 medlemmer i fagforeninger.

- Selvfølgelig er vi glade og stolte over, at vi endnu en gang har bevist, at Det Faglige Hus er en ordentlig og veldrevet organisation, fastslår landsformand Johnny Nim i en pressemeddelelse.

Annonce

Betaler gerne prisen

Udviklingen i Det Faglige Hus i 2020 er en fortsættelse af mange års konstant vækst, men skyldes i nogen grad også corona-krisen. Usikkerheden på arbejdsmarkedet har betydet, at mange ”foreningsløse” er blevet opmærksomme på vigtigheden af et sikkerhedsnet med fagforening og a-kasse. Men krisen har også fået mange familier til at kigge økonomien efter i sømmene, hvorefter de skifter fra dyrere FH-organisationer til Det Faglige Hus.

- 2021 er fortsat, som 2020 sluttede, og vi har fået yderligere 3000 flere medlemmer siden årsskiftet, så medlemstallet inden længe runder 164.000 i alt. Vi håber naturligvis, at corona-krisen snart er forbi, så vores medlemmer kan få en normal hverdag igen, og mange af vores corona-ledige kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det vil givetvis lægge en lille dæmper på medlemsvæksten, men den pris betaler vi hellere end gerne, udtaler Johnny Nim.

Økonomien

Fagforeningerne i Det Faglige Hus havde i 2020 kontingentindtægter på 137,8 millioner kroner, mens a-kassen havde indtægter på 840,6 millioner kroner. Heraf blev 642,6 millioner kroner sendt videre til staten i form af statsbidrag og atp, mens de resterende 198 millioner kroner var administrationsbidrag til driften af a-kassen.

Det Faglige Hus A-kasse udbetalte sidste år 1,7 milliarder kroner i dagpenge til ledige medlemmer og andre 166 millioner kroner til medlemmer på efterløn.

Administrerende direktør i Det Faglige Hus, Brian Elsted Hansen, har ikke alene haft blikket rettet mod medlemsudviklingen. Han har også haft fokus på, at der ikke slækkes på faglighed og service. I pressemeddelelsen noterer direktøren således, at tilfredshedsmålinger blandt svar fra 6.000 medlemmer, som har været i kontakt med en medarbejder i Det Faglige Hus, lander den samlede karakter på 5,37 ud af 6 mulige.

Annonce

Fortsat konsolidering

Overskuddet på godt 31 millioner kroner er ifølge meddelelsen også påvirket positivt af et afkast på seks millioner kroner fra kapitalforvaltning i form af forsikringsaktiviteter, og Det Faglige Hus’ projekter med ejendomsdomsudvikling. Med sidste års overskud har foreningerne nu en samlet egenkapital på 220 millioner kroner.

- Vi er meget bevidste om nødvendigheden af fortsat konsolidering. Hvis staten pålægger os nye opgaver i a-kassen, er vi i stand til at løse dem. I fagforeningerne skal vi sikre den nødvendige kapital, så vi altid kan udbetale konfliktstøtte svarende til højeste dagpengesats, hvis vores medlemmer forhindres i at passe deres arbejde under en konflikt. Samtidig sparer vi op til nødvendige og store it-investeringer samt et nyt kontordomicil, så ingen af delene fører til kontingentstigninger. Det er rettidig omhu, siger Brian Elsted Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Træt af kø til kviktest? Disse dage og tidspunkter er der størst chance for at komme hurtigt til

Annonce