Annonce
Esbjerg

Coronakrise giver stille og kedelige dage på asylcentret

Centerleder Per Birk Buhl her sammen med 26-årige Abdul Matal, som stammer fra Pakistan og nu bor på asylcentret i Hviding. Han kan berette om en mere stille og kedelig hverdag under coronakrisen. Foto: Ole Maass.
26-årige Abdul Matal, som kommer fra Pakistan og har boet de seneste syv måneder på asylcentret i Hviding, fortæller at dagene er lange og kedelige, fordi han lige nu ikke kan gå i skole. Derudover er alle aktiviteter og cafeen på asylcentret lukket ned som følge af coronakrisen.
Annonce

HVIDING: 26-årige Abdul Matal understreger, at han ikke er hverken utilfreds eller utaknemmelig. Men det er godt nok blevet kedeligere at bo på asylcentret i Hviding siden centret ligesom resten af Danmark for fem uger siden blev lukket ned som følge af coronakrisen.

- Ja, alt er blevet ændret. Vi kan ikke komme i skole inde i Ribe, og vi kan ikke rigtig komme til nogle aktiviteter her. Vi skal helst holde os inde på vores værelse, og i længden bliver det ret kedeligt, fortæller Abdul fredag formiddag på engelsk, da han sammen med centerleder Per Birk Buhl mødes med avisens udsendte over en kop kaffe på en bænk i solen uden for - i behørig afstand.

På asylcentret har man lige som i resten af det danske samfund indført de samme restriktioner med håndsprit, med at holde afstand og med at hindre, at for mange mennesker samles på for lidt plads og for lille afstand, fortæller centerlederen. Flere medarbejdere arbejder også hjemmefra.

- Det betyder, at vi som udgangspunkt kun har to medarbejdere på vagt, hvor vi normalt ville have seks-syv medarbejdere. Vores kontor er lukket, og en række forskellige rutiner er nu lavet om. Nu deler vi post ud til beboerne, så de ikke skal stå i en kø i en lang række, og vi beder beboerne holde sig mest muligt på deres værelser sammen med dem de i forvejen bor sammen med. Vore værksteder, cafeeen, træningslokalet, sports- og alle skoleaktiviteter er lukket ned, og derfor bliver det en anderledes - og også kedeligere - hverdag for beboerne, siger Per Birk Buhl.

40 nationer

Der er 237 beboere fra cirka 40 forskellige nationer på asylcentret i Hviding. Under coronakrisen sker der ikke nogen ind- og udflytning af beboere hverken på asylcentret i Hviding eller nogle andre danske asylcentre. Det er for at minimere risikoen for coronasmitte.
Annonce

Ingen smittede

Han glæder sig over, at der ikke er nogen af de 237 beboere på centret i Hviding, som er blevet smittet med coronavirus.

- Og mig bekendt er der heller ikke nogen smittede på andre asylcentre i Danmark. Det fortæller noget om, at vore forebygende foranstaltninger virker, siger centerlederen.

Abdul Matal fortæller, at han er en del af et forfulgt muslimsk mindretal i Pakistan. Det er baggrunden for, at han er flygtet til Danmark. På centret i Hviding bor han sammen med to andre unge pakistanske mænd.

- Før coronakrisen arbejdede jeg i cafeen her på asylcentret, ligesom jeg gik i skole i Ribe. Det var med til at skabe adspredelse i hverdagen. Nu er det hele mere kedeligt, fordi vi ikke rigtig kan lave nogle aktiviteter, konstaterer Abdul Matal.

Et skilt ved hovedindgangen til asylcentret i Hviding fortæller, at man lige nu under coronakrisen ikke vil have besøgende udefra. Foto: Ole Maass.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Nordtyskland

Risikerer fængsel: Tysk familiefar tog på McDonalds, selv om han vidste, han var smittet

Trekantområdet

Gode forhold og næsten ingen kø: Flere hundrede er allerede blevet testet for covid-19 i MesseC

Annonce