Annonce
Læserbrev

Coronakrise Vi skal alle støtte de lokale virksomheder for at redde job

Annonce

"Ask not what your country can do for you — ask what you can do for your country."

Kennedys legendariske ord ved sin indsættelse som præsident er på flere måder utroligt aktuelle og dækkende for, hvordan vi alle bør tænke i disse tider.

For vi kan jo alle gøre en indsats for at bekæmpe denne krise. Først og fremmest på det sundhedsmæssige plan, hvor vi vigtigst af alt skal have begrænset smitten.

Men samtidig kæmper vores lokale virksomheder i øjeblikket en hård kamp – både for at redde jobs og måske endda for at bevare deres eksistensgrundlag. Selv gode og sunde forretninger kan komme i problemer, hvis krisen bliver for omfattende og langvarig.

Og hvis ikke det er dit eget job, der er i fare, så er det måske din nabo, din ven eller din svigerdatter, der risikerer at miste sit job eller endda sin virksomhed.

Derfor bliver vi alle nødt til at bidrage og hjælpe dem i det omfang, vi kan og må. Vi skal støtte de dygtige og hårdtarbejdende mennesker, som lige nu kæmper for deres levebrød. Ved at handle. Helt bogstaveligt talt.

Det er der heldigvis stadig mange muligheder for. Køb take away hos dit lokale spisested, bestil gavekort til oplevelser eller overnatninger, book efterårets runde fødselsdag eller julefrokosten allerede nu, hyr en håndværker til at få fikset huset, kør bilen til mekaniker eller noget helt andet. Listen af muligheder er lang.

I Business Esbjerg har vi netop søsat initiativet ’Støt dit lokale erhvervsliv’, som blandt andet har fået en separat Facebookside af samme navn, for at give borgere og virksomheder mulighed for at støtte erhvervslivet i Esbjerg og Fanø kommuner. For vi har alle et fælles ansvar for, at vores lokale forretninger stadig er der, når krisen engang er overstået.

Direktør for Business Esbjerg Susanne Nordenbæk opfordrer til at bruge det lokale erhevrvsliv. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Trekantområdet

Strandkoncerter udskydes: 'Vigtigt at begrænse smittespredning i en fart'

Annonce