Annonce
Sønderborg

Nye restriktioner udløser coronakrisemøde: Ansatte skal forberede sig på hjemmearbejde

Hvem skal arbejde her, og hvem bliver sendt hjem? Det skal drøftes mandag. Arkivfoto: Claus Thorsted
Krisestaben i Sønderborg Kommune afgør mandag, hvor mange kommunalt ansatte, der igen skal arbejde hjemme. Også besøgsforbud på plejehjem overvejes.
Annonce

Sønderborg: Alle ansatte i Sønderborg Kommune møder på arbejde mandag, som de plejer. Men nogle af dem må forberede sig på, at de er sendt hjem, inden dagen er omme.

For mandag kl. 12 holder kommunens corona-krisestab møde, hvor det blandt andet drøftes, hvilke administrative opgaver, der kan løses på en bærbar computer på hjemmearbejdspladser.

Statsminister Mette Frederiksen indførte fredag nye landsdækkende restriktioner, som foreløbig gælder til 4. oktober. På et pressemøde i Statsministeriet opfordrede hun blandt andet private og offentlige arbejdspladser til igen at lade medarbejdere arbejde hjemmefra.

- Det kommer vi til at drøfte mandag. Flere kan blive bedt om at arbejde hjemmefra, siger kommunaldirektør Tim Hansen, som også varsler ændringer for kommende, kommunale arrangementer.

Statsministeren genindførte nemlig også et forsamlingsforbud på 50 personer.

Det påvirker to ferniseringer i weekenden på Gråsten Landbrugsskole og ved Paragraf Fem-krydset i Guderup. Her skal deltagerne nu sidde ned med afstand i stedet for at stå op.

Annonce

Besøgsforbud

Fredag eftermiddag afventede Sønderborg Kommune nærmere præciseringer, og derfor kunne hverken Tim Hansen eller kommunens sundhedschef Michael Skriver Hansen svare på, om der også vil komme et forbud mod besøgende på plejehjem og bosteder.

- Også det kommer vi til at drøfte mandag, siger Tim Hansen.

Sønderborg Kommune valgte torsdag at genaktivtere sit coronaberedskab, der ellers har ligget i dvale siden forsommeren. Det består af borgmester Erik Lauritzen, direktionen, sundhedschef og beredskabschef, HR-chef, IT-chef og en række nøglepersoner fra den kommunale forvaltning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce