Annonce
Vejen

Coronakrisen fremskynder opgraderingen af Kærvej

Kærvej, som forbinder Ladelundvej med Esbjergvej, er alt for smal. Derfor skal vejen istandsættes og udvides. Foto: Søren Dippel
Kærvej er alt for smal og skal sættes i stand og udvides for 5,5 millioner kroner. Detailprojektering, arealerhvervelse og udbud af anlægsarbejdet kan gå i gang 1. september.
Annonce

Ladelund: Elektrificeringen af banestrækningen og opførelsen af en spritny jernbanebro tværs over Kærvej har været til stor gavn for trafikken. Men udvidelsen og moderniseringen af det stykke af Kærvej på 75 meter, som fører under broen, har lige siden været med til at sætte fokus på, hvor smal resten af Kærvej er. Bilisterne må holde tungen lige i munden, når de skal passere hinanden. Kærvej er alt for smal, og er farten for høj, er der risiko for trafikuheld, hvis et af bilens hjul rammer den grusbelagte rabat. Vejen Kommune får jævnligt henvendelser fra borgere og trafikanter om, at vejen er utryg at færdes på.

- Men her har coronakrisen været med til at fremme en opgradering af Kærvej. Regeringen har nemlig givet kommunerne grønt lys til at fremskynde den slags anlægsopgaver, forklarer Vagn Sørensen, der er formand for Udvalget og teknik og miljø.

Senest har udvalget besluttet at anbefale en istandsættelse og en udvidelse af Kærvej. Det er et projekt til 5,5 millioner kroner, og for de penge bliver der også råd til en cykelbane til cyklister og bløde trafikanter.

Projektet

Arbejdet med istandsættelse og udvidelse af Kærvej sættes i gang 1. september.

Projektet gennemføres i to etaper. Første etape er på 400 meter syd for jernbanebroen fra Ladelundvej. Pris: cirka 2,1 millioner kroner.

Anden etape omfatter 950 meter nord for jernbanebroen frem til Esbjergvej. Denne etape ventes at kunne sættes i gang i 2021. Pris: cirka 3,4 millioner kroner.

Hvis der skal etableres et trafiksikkert kryds ved Esbjergvej, skal der afsættes yderligere mellem 0,9-1,4 millioner kroner.

På det kommunale projekt er der afsat 8,6 millioner kroner til projektet.

Annonce

Lodsejere berøres

Trafikbelastningen på Kærvej er steget markant fra 458 biler i døgnet i 2012 til 1245 biler i døgnet i 2017, og det samme er andelen af lastbiler, der benytter Kærvej som en forbindelse fra Ladelundvej til Esbjergvej. Herfra er der forbindelse til Motorvej E20 fra Brørup og Vejen.

Projektet deles op i to etaper, og første etape bliver en udvidelse af vejstrækningen fra Ladelundvej i syd. Her bliver der brug for at forhandle med de berørte lodsejere om afståelse af de nødvendige arealer.

Arbejdet med detailprojektering, arealerhvervelse og udbud af anlægsarbejdet forventes at gå i gang fra 1. september.

Etape 2 nord for jernbanebroen ventes at kunne gå i gang i 20121, men der kan blive brug for at afsætte flere penge til etablering af et trafiksikkert vejkryds ved Esbjergvej. Her er der i perioden fra 2015 til 2019 registreret to uheld heraf et med alvorlig personskade. Derfor bør krydset også trafiksikres, da trafikanterne her mødes i et firbenet vejkryds. Udgiften til etablering af et helleanlæg på Esbjergvej eller en rundkørsel er anslået til at blive mellem 4 og 4,5 millioner kroner.

Det er de to vejstrækninger, som er markeret med rødt på kortet, der skal opgraderes. Illustration: Vejen Kommune
Udvidelsen og moderniseringen af det stykke af Kærvej, som fører under jernbanebroen, har været med til at sætte fokus på, hvor smal resten af Kærvej er. Foto: Google Streetview
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce