Annonce
Tønder

Coronakrisen kradser: Presset biograf ønsker øget tilskud

Frank Knudsen lægger ikke skjul på, at coronakrisen presser biografen i Tønder. Han håber på et øget tilskud fra kommunen. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard
Tønder Biograf ønsker et øget driftstilskud. Årsagen er den nuværende corona-situation, hvor økonomien er presset.
Annonce

Tønder: Det er ikke let at drive biograf i en coronatid. Det kan Biografen 1 & 2 i Tønder skrive under på, og nu har den søgt Tønder Kommune om at få øget det årlige driftstilskud.

Aftalen med kommunen udløber i år - i øjeblikket er det årlige driftstilskud 275.000 kommunale kroner - og biografen ønsker at få forlænget aftalen og hævet beløbet til 300.000 kroner.

- Det er fordi, vi er pressede på økonomien, fortæller biografejer Frank Knudsen.

- Vi mangler halvdelen af vores omsætning i år, forklarer han.

Biografen er ikke truet på eksistensen, fortæller han, men coronakrisen er en dyr omgang for ham.

- I år har vi penge med på arbejde hver dag, fastslår han.

Annonce

Restriktioner

Ifølge Frank Knudsen har biografen stigende omkostninger.

- Vi forsøger at spille os ud af det her ved at øge aktiviteten, fortæller biografejeren.

Økonomi

  • Biografen 1 & 2 har de seneste to år lavet overskud. 
  • I 2018 var overskuddet på 63.750 kroner, mens det i 2019 var på 115.668 kroner. 
  • I 2020 er biografen på vej mod et underskud. 

Biografen 1 & 2, der i foråret var lukket i mere end to måneder, er hæmmet af corona-restriktioner, hvor ikke alle sæder må sælges.

- Så selvom vi har gode film og egentlig kunne sælge alle de pladser, vi har, så må folk ikke sidde ved siden af hinanden. Man må kunne sidde ved siden af dem, man følges med, og ellers skal der være tomme sæder mellem, siger Frank Knudsen.

- Det betyder, at selv nu når vi har spillet den her nye "Druk", som vi har kunnet sælge alle billetterne til, så står en tredjedel af sæderne tomme til hver forestilling.


I år har vi penge med på arbejde hver dag,

Frank Knudsen, biografejer


Biografen har under krisen modtaget støtte til faste omkostninger og lidt på grund af tabt omsætning, oplyser Frank Knudsen.

Annonce

Bond udskudt

Han vurderer, at folk efter genåbningen nok i starten var lidt forsigtige med at tage i biografen. Der var ikke mange, der besøgte biografen for at se den amerikanske storfilm Tenet.

- Nu er folk begyndt komme igen, fortæller Frank Knudsen.

Det seneste slag mod biografen er udskydelsen af premieren på den nye James Bond-film "No time to die" - den kommer nu først til foråret.

- Det koster en hulens bunke penge i hvert fald i første omgang, fortæller Frank Knudsen.

- Jeg ville gerne have nogle blockbuster-film. Nogle store amerikanske film, fortæller biografejeren, der ikke regner med, at restriktionerne forsvinder, før coronavirussen er bekæmpet.

Tønder Kommunes kultur- og fritidsudvalg skal efter planen drøfte biografens ansøgning om øget støtte onsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Dyr redningsaktion: Bravo Tours sender kæmperegning til skatteyderne

Trekantområdet

Falck fandt fire nye coronatilfælde: Efterskole har sendt alle 160 elever hjem

Annonce