Annonce
Kolding

Coronakrisen tømmer storcentrets gader: Nu er åbningstiderne ændret

Normalt står der altid mennesker i kø til romkugler, brød og pølsehorn. Men tirsdag var der slet ikke nogen kø, for folk var blevet hjemme for at undgå coronasmitte. Foto: Søren Gylling
Der er gabende tomt i Kolding Storcenter. Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør for centermanagement hos DEAS, som ejer Kolding Storcenter, fortæller, at antallet af kunder er faldet, siden statsministerens restriktioner.

Kolding: Gul gade er tom. Det samme er den blå, røde og orange. Kigger man ind i butikkerne er der om muligt endnu mere gabende tomt. Ekspedienterne går rastløst rundt, og på Starbucks er der ingen, der venter på sin kaffe. Kø ved Bilka-bageren er der heller ikke noget af.

Coronakrisen har stort set lagt Kolding Storcenter øde. Fra og med tirsdag er åbningstiderne reduceret, og samtidig fortæller Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør for centermanagement hos DEAS, som ejer Kolding Storcenter, at antallet af kunder faldende. I forhold til marts sidste år er antallet af kunder faldet med 15 procent, og i øjeblikket falder tallet yderligere.

- Det er klart, at kundetallene er gået længere ned efter de restriktioner, der er kommet. Det er dog for tidligt at sige nu, om det er en vedvarende tendens. Der var flere ude i starten, hvor folk måske hamstrede, og nu ser vi så et hold i antallet, siger Finn Sture Madsen.

For ham er det svært at spå om, hvad det faldende kundetal præcis kommer til at betyde for storcentret og dets lejere.

- Dagligvarebutikker har meget stadig gode tal. Det samme har apoteker, optikere, telebutikker, Matas og den slags. De er eksempler på kæder, som ikke bliver lige så hårdt ramt som eksempelvis tøjbutikker, restauranter og caféer. Men igen, det er svært at kigge fremad i øjeblikket, siger han.

Annonce

Nye åbningstider

  • I perioden 17. marts til den 29. marts kører Kolding Storenter med reducerede åbningstider.
  • Storcentret holder åben alle hverdage fra klokken 11 til klokken 18. Om lørdagen er der åbent fra 11 til 17, og det er der også alle søndage.
  • Bilka er fortsat åben fra klokken 7 til 23 alle dage.
  • Samtidig vil der være enkelte butikker, som helt har besluttet at lukke. Hvad angår restauranter og caféer vil de, der fortsat har åbent, være begrænset i forhold til antal gæster for at minimere smitterisikoen.

Lejere kan få hjælp

Han forsikrer dog, at lejerne vil få hjælp, hvis de får brug for det. Ejeren af Esbjerg Storcenter har besluttet at give sine lejere henstand for huslejebetalingen i april, men Finn Sture Madsen forklarer, at hjælpen vil være tilpasset den individuelle lejer for Kolding Storcenters vedkommende.

- Vi er meget større end Esbjerg Storcenter, men vi kigger på ting i de samme baner. Hos os vil det blive meget lejerspecifikt, hvad der kommer til at ske. Vi har dialoger på kædeniveau, om hvordan vi kan hjælpe dem, lige som vi også har dialog med de enkelte ejere. Vores tilgang kan man kalde en smule mere nuanceret i forhold til, at forskellige lejere har forskellige behov og forskellige ønsker, forklarer Finn Sture Madsen.

DEAS driver 17 centre i hele landet og alle oplever et fald i antallet af kunder.

De butikker, der er åbne, har taget sine forholdsregler. Her i YouSee må kun en enkelt kunde komme ind i butikken ad gangen. Foto: Søren Gylling
Store Torv her er normalt et af de travle steder i storcentret. Men mandag formiddag var der kun ganske få, der opholdt sig på torvet. Foto: Søren Gylling
Starbucks er som regel et populært samlingssted, men tirsdag formiddag var der ikke nogen, der stod i kø til kaffe. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce