Annonce
Varde

Coronakrisen: Varde Handel fritstiller citychefen

Dorthe Lund er ikke længere citychef. Det er naturligt, når butikkerne har det svært, mener hun selv. Arkivfoto: Malene Wonsbek
Dorthe Lund er afskediget som citychef i Varde Handel, for handelsstandsforeningen tror, at krisen bliver langvarig for butikkerne. Dorthe Lund forstår beslutningen og opfordrer sin nu tidligere arbejdsgiver til at gentænke foreningen.

Varde: Coronakrisen bliver ikke et kortvarigt skvulp for butikkerne i Varde. Det kan godt blive en længere krise, og det kan betyde, at også deres forening, Varde Handel, får færre penge at gøre godt med.

Det mener bestyrelsen i Varde Handel, der derfor har afskediget citychef Dorthe Lund. Formand Lene Kaas siger, at det har givet mening for Varde Handel at fritstille Dorthe Lund tidligt i krisen, fordi der alligevel er meget få opgaver i øjeblikket.

Dorthe Lund har forståelse for, at hun har mistet jobbet, når butikkerne har det svært.

- Jeg har det sådan set udmærket, siger hun.

Annonce

Kunne ikke hjemsendes

  • Der findes en statslig hjælpepakke, der gør det muligt at hjemsende medarbejdere i stedet for at fyre dem. Staten betaler en del af lønnen.
  • Den kunne Varde Handel ikke bruge.
  • Varde Handel har outsourcet citychef-opgaven til ProVarde, der var Dorthe Lunds egentlige arbejdsgiver. Og da ProVarde har travlt som aldrig før, så kan ProVarde ikke hjemsende med statslig refusion.
  • ProVarde tager sig fortsat af basale funktioner for Varde Handel.

Ingen ny citychef

Umiddelbart forventer Lene Kaas ikke, at der bliver ansat en citychef igen, når krisen er ovre.

- Vi vil arbejde på, hvordan Varde Handel skal se ud efter krisen. Om den skal laves om, siger Lene Kaas.

- Vi ved jo ikke, hvordan vores økonomi er næste år. Måske skal vi købe os til de ting, vi skal have lavet, i stedet for at have en ansat til at lave det.

Hun vil gerne have en drøftelse om fremtiden med medlemmerne på årets generalforsamling. Denne generalforsamling er som så meget andet også udskudt på grund af coronakrisen, så hun ved ikke, hvornår det bliver.

Dorthe Lund mener også, at der er behov for, at Varde Handel gentænker sig selv. Hun mener, at der har været problemer med tiden i forhold til opgaverne i citychef-stillingen. Hun mener også, at foreningen har det problem, at der er meget forskellige forretninger med forskellige interesser.

Fremtiden er usikker

Dorthe Lund ved ikke rigtigt, hvor hun skal finde sig et nyt job:

- Det er jo lidt svært, når man ser, at der kommer den ene opsigelse efter den anden. Og når det nu er i den branche med at lave events, og hele landet er lukket ned, og vi ikke ved, hvornår det åbner op igen, så er det jo nok svært at finde noget i den retning. Jeg ved det ikke. Jeg har måske også tænkt på, at jeg skal lave noget helt, helt andet, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce