Annonce
Nordtyskland

Coronakrisen vil udløse en voldsom statsgæld

Monika Heinold
Den slesvig-holstenske statskasse vil mangle en halv milliard euro i skatteindtægter både i år og næste år. Så stor tab kan man ikke spare sig ud af, mener finansminister.
Annonce

KIEL: Også til næste år bliver den slesvig-holstenske delstat nødt til at optage ny gæld for at afhjælpe coronakrisens følger. Det forventer i hvert fald den slesvig-holstenske finansminister, Monika Heinold.

Skønnet over det kommende års skatteindtægter er lidt ringere end oprindelig antaget. Derfor slipper vi ikke uden om flere år med låntagning, siger den grønne politiker.

Hun forventer, at der både i indeværende og næste år vil mangle skatteindtægter i omegnen halv milliarder euro.

- Det er ikke et beløb, som man lige kan spare sig til, forklarer Monika Heinold.

Annonce

Egentlig forbudt

Generelt tillader forbundsrepublikkens forfatning ikke ny låntagning. Denne regel er dog sat ud af kraft i 2020 på grund af coronakrisen. Men allerede til næste år forventer den tyske finansminister, Olaf Scholz, at undgå ny statsgæld.


Kun på den måde kan vi stabilisere situationen uden at kvæle erhvervslivet. Men hvis vi gør det rigtigt, kan vi midt i dette årti være i en ligeså fornuftig situation som før coronakrisen.

Finansminister Monika Heinold.


Lokalt vil Monika Heinold dog tillade ny gældsætning i Slesvig-Holsten også i 2021. Det kræver imidlertidig, at hun kan opnå det nødvendige flertal på to tredjedele af landdagens medlemmer.

- Kun på den måde kan vi stabilisere situationen uden at kvæle erhvervslivet. Men hvis vi gør det rigtigt, kan vi midt i dette årti være i en ligeså fornuftig situation som før coronakrisen, mener Monika Heinold.

Hun advarer mod at spare ting i stykker.

Borgerne behøver dog ikke frygte lokale skattestigninger.

- Her er alle muligheder allerede udtømt, erkender Monika Heinold.

Til gengæld ser hun gerne, at den tyske regering sætter topskatten i vejret. Det har finansminister Olaf Scholz foreslået den tyske regering. Her er der dog tale om et anliggende, som delstaterne ikke i første omgang har indflydelse på.

Annonce

Kan vare årtier

Endnu er det uklart, hvor længe det vil vare for Slesvig-Holsten at tilbagebetale sin gæld. Sachsen i Østtyskland regner med at være sluppet af med gælden i løbet af få år, mens Nordrhein-Westfalen i Vesttyskland budgetterer med et halvt århundrede.

Hidtil har Monika Heinold nævnt en tilbagebetalingsfrist på 20 år. Nu mener hun, det kan komme til at vare længere tid. Et konkret bud er på vej i næste uge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde For abonnenter

Barn skulle onanere med børste, og ung kvinde blev voldtaget: Læs uddrag af anklageskrift mod 22-årig fra Varde

Annonce