Annonce
Varde

Coronasmitte: Alle elever på 10iCampus er sendt hjem - to andre skoler er også ramt

Nogle klasselokaler vil stå tomme, mens elever på 10iCampus bliver testet for coronasmitte. Bemærk at det er et arkivfoto, og det er ikke elever, der stadig går på Campus Varde, der er på billedet. Arkivfoto: John Randeris
Alle elever på 10iCampus er blevet sendt hjem for at blive testet for corona. Der er også smitte på Ølgod Skole og Brorsonskolen i øjeblikket.

Varde/Ølgod: Alle elever på 10iCampus er blevet sendt hjem for at blive testet for coronasmitte. Det fortæller skolechef Flemming Mahler Pedersen. Desuden er der også et smitteudbrud på Ølgod Skole, der har ført til, at der er hjemsendte elever i 5., 7. og 9. årgang, og et smitteudbrud på Brorsonskolen, der har ført til hjemsendelse af en 7. og en 8. klasse.

Både i forhold til 10iCampus og i forhold til Ølgod Skole er der både elever, der er sendt hjem for at blive screenet, og elever, der er defineret som nære kontakter. De, der skal screenes, skal testes én gang, før de kan vende tilbage til skolen, mens de nære kontakter skal testes to gange. For begge grupper kan der blive tale om flere test, hvis der bliver fundet smitte.

Skolechefen understreger, at alle tiltag bliver koordineret med kommunens sundhedsstab.

Annonce

Alle blev sendt hjem

Flemming Mahler Pedersen har ikke det eksakte tal for antal elever på 10iCampus, men han mener, det er cirka 110.

Den første besked til forældrene kom torsdag den 13. november. Her stod, at to lærere og syv elever havde fået besked i deres smittestop-app, om at de havde været tæt på smittet person. Disse elever og lærere skulle derfor testes og måtte ikke komme tilbage til 10iCampus, før de havde to negative test. Desuden bad 10iCampus om at få resultater, når elever blev sendt til test.

Højt smittetryk

  1. Generelt er smittetrykket voldsomt højt i Varde Kommune i øjeblikket. Kommunen er i top-20 på landsplan, når man måler antal smittede per 100.000 indbyggere.
  2. De seneste syv dage er 95 nemlig blevet testet positiv, og det svarer til 190,2 per 100.000 indbyggere. Blandt nabokommunerne er det kun Billund Kommune, der er tæt på det samme niveau.

Mandag aften besluttede skolen at sende adventurelinjen hjem, fordi der var en smittet elev på denne linje, og tirsdag klokken 10 blev 10b sendt hjem på grund af en smittet elev i denne klasse.

Senere på dagen blev det besluttet at hjemsende alle elever, der nu vil blive undervist digitalt ugen ud.

Det skyldes, at adventurelinjen har elever fra flere klasser. Derfor er eleverne blevet inddelt i, hvem der er nære kontakter - som altså skal aflevere to test - og hvem, der blot skal screenes - altså testes én gang.

Annonce

Smitte i alle 7. klasser

På Ølgod Skole har to ud af tre 7. klasser tidligere været hjemsendt på grund af coronasmitte, og nu er den sidst af 7. klasserne ramt. Hele klassen skal være hjemme, indtil de kan fremvise to negative coronatest.

I forbindelse med den udbredte smitte på 7. årgang er også elever på 5. og 9. årgang blevet udpeget som nære kontakter. Også de skal testes to gange. Deres klassekammerater skal i første omgang kun screenes.

Ølgod Skole har haft coronasmittede i alle 7. klasser. Arkivfoto: Martin Ravn

På Brorsonskolen har smitten ramt en 7. og en 8. klasse. Her er begge klasser hjemsendt, og disse elever skal testes to gange, før de må komme tilbage i skole.

Også i sidste uge var der coronasmitte på en række lokale skoler.


Senere på dagen blev det besluttet at hjemsende alle elever, der nu vil bliver undervist digitalt ugen ud.

Fra artiklen
Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Varde For abonnenter

Naboer til monstermøller: Vi føler os lidt klemte og kan ikke plante os væk fra 180 meter møller

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Varde

Ruder knust og alt gennemrodet ved to indbrud i landområde øst for Varde

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce