Annonce
Esbjerg

Coronasmitten stiger på landsplan: Holder sig i ro i landsdelen

Trods stigende smittetal er ingen syd- og sønderjyske kommuner på myndighedernes liste over kommuner med alarmerende høje smittetal. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Onsdag steg antallet af coronasmittede på ny på landsplan. I Syd- og Sønderjylland er smittetrykket på samme niveau som de foregående dage. Esbjerg har flest smittede per indbygger og er tæt på at nå niveauet for myndighedernes skærpede opmærksomhed.
Annonce

Smitte: Onsdag tog antallet af coronasmittede endnu et lille nøk opad på landsplan, hvor der nu er 251 nye smittede inden for den seneste uge.

Syd- og Sønderjylland ligger dog fortsat relativt lavt og har stadig ingen kommuner over den kritiske grænse på 30 smittede per 100.000 indbygger. Ved 20 smittede kommer kommunen på myndighedernes bekymringsliste.

Tættest på er Esbjerg Kommune, hvor der også onsdag var 22 nye smittede inden for den seneste uge. Det giver 19,1 smittede per 100.000 indbygger. Dernæst kommer Sønderborg med 16,2, mens Kolding Kommune har 11,8 smittede per 100.000 indbygger.

Den eneste udvikling fra tirsdag er, at der er konstateret en enkelt mere smittet i Aabenraa Kommune, mens Sønderborg Kommune er gået en enkelt tilbage.

Hverken Vejen og Fanø kommuner har på nuværende tidspunkt nye smittetilfælde.

Annonce

Bekymring

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udtalte forleden på et pressemøde, at det var den "mest bekymrede situation siden foråret". Antallet af smittede på et døgn var steget markant med 230 nye tilfælde. Det var det højeste antal i mere end fire måneder. Tirsdag var tallet 243, og det er som nævnt steget yderligere til 251.

Smittetal

Tallene viser, hvor mange der netto er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage. (I parentes er gårsdagens tal)

Varde: 1 (1)

Esbjerg: 22 (22)

Fanø: 0 (0)

Billund: 1 (1)

Vejen: 0 (0)

Kolding: 11 (11)

Haderslev: 2 (2)

Tønder: 2 (2)

Aabenraa: 4 (3)

Sønderborg: 12 (13)

Kilde: Statens Serum Institut

Smitten er i de seneste dage særligt taget til i Odense- og København-området. Den bekymrende tendens fik mandag myndighederne til at indføre restriktioner i 18 kommuner. Her sænkes forsamlingsforbuddet til 50 personer, ligesom åbningstiderne på restauranter, caféer og barer begrænses til midnat.

På landsplan er der nu 30 indlagte. Det er en stigning på to siden tirsdag. Heraf ligger fem på intensiv og to i respirator. Det samlede dødstal er 628.

Kontakttallet i Danmark er steget fra 0,9 til 1,5, oplyser Statens Serum Institut. Det betyder, at hver covid-19-smittede i gennemsnit smitter 1,5 andre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Kulturens Døgn i coronaens skygge

Annonce