Annonce
Sydjylland

Coronatal styrtdykker på ny i hele landsdelen: Trods fald rammer forlængede restriktioner

Smittetallene rasler for anden dag i træk ned i hele Syd- og Sønderjylland. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Antallet af nye smittede med coronavirus falder igen i hele Syd- og Sønderjylland, mens også antallet af indlagte på landsplan tager et dyk. Trods fald venter forlængede restriktioner.
Annonce

Corona: Det går fortsat den rigtige vej i Syd- og Sønderjylland. For andet døgn i træk falder coronasmitten markant i hele landsdelen.

Der er således onsdag konstateret færre nye smittetilfælde end tirsdag i stort set samtlige kommuner målt over de seneste syv dage. Undtaget er Fanø Kommune, der bevarer status quo med nul nye smittede den seneste uge.

Det viser onsdagens opdatering fra Statens Serum Institut.

Smittetal onsdag den 13. januar

Tallene viser, hvor mange der er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage. (I parentes er tallene for, hvor mange der tirsdag den 12. januar var konstateret smittet de seneste syv dage)

Varde: 73 (83) - det svarer til 146,2 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 177 (206) - det svarer til 153,4 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 0 (0) - det svarer til 0 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 21 (23) - det svarer til 79 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 36 (47) - det svarer til 84,4 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 131 (149) - det svarer til 140,9 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 65 (74) - det svarer til 116,9 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 66 (69) - det svarer til 176,8 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 69 (77) - det svarer til 117,7 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 103 (113) - det svarer til 139 smittede per 100.000 indbyggere

Særligt i Esbjerg har antallet af nysmittede taget et dyk. Her er der onsdag registreret 29 færre tilfælde end tirsdag målt over de seneste syv dage. Kigger man på det såkaldte incidenstal, svarer det til 153,4 smittede per 100.000 indbyggere.

Tønder Kommune har fortsat landsdelens højeste smittetryk med 176,8 smittede per 100.000 indbyggere, selvom tallet også her er faldet en smule. Herefter følger Esbjerg, Varde, Kolding og Sønderborg.

På landsplan er der det seneste døgn bekræftet 1358 nye tilfælde ud af 82.795 prøver. Det giver en positivprocent på 1,64, hvilket er et lille fald i forhold til tirsdag, hvor 1,85 procent af alle prøver var positive.

Antallet af indlagte covid-19-patienter er faldet med 58, så der nu er 859 personer indlagt med coronavirus. Heraf er 137 indlagt på en intensivafdeling, og 90 af dem er i respirator.

37 personer er døde med virussen i det seneste døgn.

Annonce

Forlængede restriktioner

De skærpede restriktioner, der skal komme de høje smittetal til livs, løber i udgangspunktet frem til den 17. januar og betyder blandt, at alle liberale erhverv er lukkede, skolebørn er hjemsendte, og at forsamlingsforbuddet er sænket til fem personer.

Meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) er dog, at det er nødvendigt at forlænge dem på grund af den britiske mutation af coronavirussen. Derfor besluttede regeringen onsdag at  forlænge restriktionerne til 7. februar.

2,02 procent af befolkningen har onsdag morgen modtaget det første vaccinestik mod coronavirus, viser den seneste status fra Statens Serum Institut. Det gælder 24.158 personer i Region Syddanmark. Her er kun ganske få blevet vaccineret siden fredag, da regionen i stil med de øvrige i landet mangler vacciner.

Onsdag modtog regionen dog omkring 5000 doser fra producenten Moderna, der vil blive anvendt fra torsdag.


Det går fortsat den rigtige vej i Syd- og Sønderjylland. For andet døgn i træk falder coronasmitten markant i hele landsdelen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Lars Krarup i sit sidste interview om Venstre: Støjberg og Ellemann har skuffet

Regionalt For abonnenter

Sønderjysk rejsebureau tror på tysk genåbning til foråret: - Kør-selv-gæster venter bare på grønt lys

Sydjylland For abonnenter

Vaccinehåb får krydstogtskonges telefon til at bimle igen efter mareridtsår: - Men det er ikke prangende

Annonce