Annonce
Sydjylland

Coronatal tager gedigent ryk nedad i hele landsdelen: Men smittede med britisk mutation stiger

Kun Tønder og Esbjerg kommuner har nu over 100 smittede per 100.000 indbyggere i Syd- og Sønderjylland. Foto: Mette Mørk
Det går fortsat i den rigtige retning med smittetallene i alle kommuner i Syd- og Sønderjylland. Samtidig stiger antallet af smittede med den britiske mutation.
Annonce

Covid-19: Før weekenden drillede teknikken hos Statens Serum Institut, og det gjorde det umuligt at opdatere de kommunale smittetal både torsdag og fredag.

Mandag fungerer teknikken igen, og den nyeste opdatering afslører, at den smitsomme virus fortsat slipper sit tag i Syd- og Sønderjylland mere og mere.

Smittetal mandag den 18. januar

Tallene viser, hvor mange der er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage. (I parentes er tallene for, hvor mange der onsdag den 13. januar var konstateret smittet de seneste syv dage)

Varde: 43 (73) - det svarer til 86,1 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 125 (177) - det svarer til 108,3 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 0 (0) - det svarer til 0 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 11 (21) - det svarer til 41,4 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 23 (36) - det svarer til 53,9 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 72 (131) - det svarer til 77,4 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 43 (65) - det svarer til 77,3 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 42 (66) - det svarer til 112,5 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 52 (69) - det svarer til 88,7 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 70 (103) - det svarer til 94,4 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

Siden onsdag, hvor JydskeVestkysten sidst bragte de nyeste coronatal, er smitten faldet i samtlige kommuner udover Fanø, der fortsat går helt fri af smittede målt over de seneste syv dage.

Flere steder er der tale om gedigne dyk i antallet af nye smittede. Det gælder eksempelvis i Kolding Kommune, hvor der onsdag var 131 registrerede tilfælde målt over de seneste syv dage. Mandag er det tal faldet til 72.

Onsdag havde syv af landsdelens kommuner incidenstal på over 100. Det vil sige, at der var over 100 smittede per 100.000 indbyggere. Efter de seneste dages fald er det mandag kun Esbjerg og Tønder kommuner, der fortsat har incidenstal over 100. Tønder er topscorer i landsdelen med 112,5 smittede per 100.000 indbyggere.

Myndighedernes kritiske grænse er 30. Alle kommuner udover Fanø er fortsat over denne, men særligt Billund Kommune nærmer sig med et incidenstal på 41,4.

Annonce

Flere med britisk mutation

På landsplan er der det seneste døgn registreret 807 nye smittede med coronavirus ud fra 85.460 prøver. Det svarer til en positivprocent på 0,94.

Antallet af indlagte stiger med 18 siden søndag, så der nu i alt er 817 indlagte på de danske sygehuse. Yderligere 30 personer er døde med coronavirus det seneste døgn.

Antallet af danskere, der har den mere smitsomme variant af coronavirussen, som har fået betegnelsen Cluster B.1.1.7 - også kendt som den britiske mutation, stiger. Indtil videre er den fundet blandt 330 danskere i perioden fra 14. november til 12. januar, oplyser Statens Serum Institut.

Med virkning fra denne uge bliver ansatte med patientkontakt på Region Syddanmarks sygehuse tilbudt en test for coronasmitte en gang om ugen. Det sker for at standse spredningen af den britiske mutation.


På landsplan er der det seneste døgn registreret 807 nye smittede med coronavirus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

MetteMums: - Vi er her endnu

Annonce