Annonce
Esbjerg

Coronatest i Ribe: Nu kan du blive testet uden tidsbestilling

Ribe Fritidscenter ligger fredag og lørdag rammer til, at op mod 1.500 personer kan testes for coronavirus. Arkivfoto
Fredag og lørdag kan man få taget en PCR test i Ribe Fritidscenter. Der er plads til op til 1.500 personer over de to dage, og tidsbestilling er ikke nødvendig
Annonce

Ribe: Region Syddanmark sikrer nu muligheden for, at endnu flere kan testes for coronavirus. Det sker ved, at regionen fredag og lørdag - begge dage mellem 9 og 17.30 - kommer til Ribe med en mobil coronatest i Ribe Fritidscenter. Således kan man få taget en PCR test (via podning i svælget, hvor man får svaret inden for 48 timer, red.).

- Vi vil stadig gerne teste flest muligt. Det kan både bryde smittekæder og give myndighederne det nødvendige overblik. Det er folk med milde symptomer, vi vil teste, eller andre, der af en eller anden grund har mistanke om smitte, siger Gitte Jørgensen, Præhospital chef i Region Syddanmark, der desuden minder om, at man skal bære mundbind, når man skal ind og testes og det kun er børn og voksne over fem år, der kan testes.

Det er ikke nødvendigt at bestille tid til at få taget en test. Fredag kommer én testbil, så der er er mulighed for at teste mellem 400 og 500 personer, mens der lørdag kan testes op til dobbelt så mange, da der her kommer to biler.

- Vi har de seneste uger ikke haft udfordringer med lange køer ved de mobile teststeder, men min opfordring er, at man kan holde øje med, hvor lang køen er, og hvis der er for mange fredag, så kan man kigge forbi igen lørdag, siger Gitte Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Live fra Venstres landsmøde: Inger Støjberg får ordet, når Stephanie Lose tager over som næstformand

Danmark For abonnenter

Lars Krarup i sit sidste interview om Venstre: Støjberg og Ellemann har skuffet

Sydjylland For abonnenter

Vaccinehåb får krydstogtskonges telefon til at bimle igen efter mareridtsår: - Men det er ikke prangende

Annonce