Annonce
Haderslev

Coronavirus:  Haderslev vil stoppe smitten med permanente testcentre

Man har i flere måneder kunne blive testet for covid-19 på Falck-stationen i Haderslev. Nu skal testkapaciteten skrues op, og kommunen er klar til at stille personale til rådighed i tre permanente testcentre ved Haderslev Idrætscenter, Vojens Hallerne og Gram Fritidscenter, oplyser borgmester H. P. Geil (V) efter virtuelt møde med regeringen. Arkivfoto: André Thorup
Haderslev Kommunes gode erfaringer med at vaccinere mod corona-virus lokalt fører formentlig til, at der nu åbnes testcentre i både Haderslev, Gram og Vojens. Vi skal have stoppet smitten, siger borgmester H. P. Geil efter virtuelt møde mandag.
Annonce

Det skal være hurtigt og let for alle borgere i Haderslev Kommune at blive testet for covid-19 flere gange om ugen fra 1. marts, sådan som regeringen lægger op til for at kunne sikre en eventuelt genåbning af landet.

Haderslev Kommune er derfor klar til at byde ind med permanente testcentre ved sundhedscentre i Haderslev og Vojens samt ved Gram Fritidscenter.

Det oplyser borgmester H. P. Geil (V), efter at han mandag sammen med landets øvrige borgmestre deltog i et virtuelt møde med justitsminister Nick Hækkerup (S).


Vi fik intet at vide om genåbning, hele øvelsen handlede om, at den nye virkelighed er, at mange flere skal testes hver uge, og at det skal være hurtigt og let.

Borgmester H. P. Geil (V) efter virtuelt møde


- Vi fik intet at vide om genåbning, hele øvelsen handlede om, at den nye virkelighed er, at mange flere skal testes hver uge, og at det skal være hurtigt og let, siger H. P. Geil.

Øgningen af testkapaciteten byder på store logistiske udfordringer. Fra flere sider blev der da også på det virtuelle møde udtrykt bekymring for, om det kan lykkes inden den 1. marts. På det tidspunkt ophører de nuværende restriktioner.

Annonce

Gode erfaringer udnyttes

Haderslev Kommune har gode erfaringer med at vaccinere lokalt i Haderslev, Vojens og Gram. Det er disse erfaringer, som kommunen nu også vil trække på i forhold til, at flere skal testes oftere:

- Det skal være hurtigt og let for alle, understreger H. P. Geil igen, som peger på, at de mange test er et vigtigt skridt i kampen for at få inddæmmet den engelske virusvariation, som smitter 50 gange hurtigere end den almindelige covid-19 virus.

Ifølge regeringen skal alle elever og medarbejdere testes to gange, hvis de ældste elever skal tilbage i skole. Haderslev har allerede sat gang i en øget testning af personalet på skoler og daginstitutioner ved hjælp af mobile testcentre.

Det er en opgradering af denne teststrategi, som med de permanente testcentre i kommunens tre centerbyer skal være med til at bekæmpe den nye virus. Jo flere test, der afslører en positiv reaktion og dermed smitte, jo hurtigere kan den enkelte gå i isolation og dermed stoppe smittekæden.

Annonce

Klemt inde

Haderslev ligger klemt inde som en sandwich mellem Kolding og Aabenraa kommuner, der i øjeblikket oplever stigende smitte med den engelske variant af corona-virus. Det kan selvsagt få konsekvenser for Haderslev, der ikke bare kan lukke kommunegrænsen og dermed kan komme til at opleve en stigende smitte.

H. P. Geil ved endnu ikke, hvornår de nye testcentre åbner, og hvordan de kommer til at fungere i forhold til eksempelvis tidsbestillinger. Borgmesteren håber dog, at det kan gøres betydeligt smidigere end med de nuværende tidsbestillinger til vaccinationer. Her oplever mange både frustrerende lang ventetid og at nå frem til en vaccination, hvor der ikke er vaccine.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce