Annonce
Sport

Coronavirus udsætter golfturneringer på European Tour

Bobby Yip/Reuters
European Tour har udskudt to golfturneringer på grund af udbruddet af coronavirus, oplyser organisationen.

Udbruddet af det dødelige coronavirus har ramt afviklingen af en lang række sportsbegivenheder, og flere kommer hele tiden til.

Annonce

Fredag blev to golfturneringer på European Tour således udskudt, oplyser European Tour.

Det er turneringen The Maybank Championship i Kuala Lumpur i Malaysia samt Volvo China Open i kinesiske Shenzhen, der ikke bliver afviklet som planlagt.

Begge turneringer skulle være spillet i april, men det bliver ikke til noget, bekræfter den administrerende direktør i European Tour, Keith Pelley.

- Spillernes, tilskuernes og medarbejdernes velbefindende er altid vores absolutte prioritet.

- Selv om det er beklageligt, at Maybank Championship og Volvo China Open er udsat, så mener vi, at det er den rigtige beslutning på dette tidspunkt.

- Vi undersøger i øjeblikket alternative datoer for begge begivenheder, siger Keith Pelley.

I de seneste uger er en lang række sportsbegivenheder enten blevet aflyst, udskudt eller flyttet.

Det drejer sig blandt andet om VM i indendørs atletik, der skulle have været afholdt i den kinesiske by Nanjing fra 13. til 15. marts.

Mesterskabet er aflyst i 2020, og det internationale atletikforbund (World Athletics) arbejder på at kunne gennemføre det i 2021, skriver Reuters.

Udbruddet af coronavirus har også ramt Formel 1-kalenderen i 2020.

Det kinesiske Formel 1-grandprix i Shanghai 19. april er blevet udsat af Den Internationale Motorsportsunion (FIA) og Formel 1-ledelsen.

Her lyder meldingen, at man senere på sæsonen vil beslutte, om løbet gennemføres på en anden dato i dette års kalender.

Her er Formel 1-grandprixet i Vietnam 5. april stadig på programmet, men løbet påkalder sig bekymring.

Den administrerende direktør for McLaren, Zak Brown, understregede fredag, at holdet holder et skarpt øje med situationen i forhold til løbet i Vietnam.

- Vietnam er endnu ikke nævnt som et potentielt emne, men det er jo meget tæt på Kina, så vi holder øje med situationen.

- Vi vil aldrig foretage os noget, som bringer vores folk i fare, og det tror jeg heller ikke, at Formel 1 vil gøre, siger Zak Brown.

/ritzau/Reuters

Læs om European Tour-turneringer i golf, der er udsat:
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce