x
Annonce
Udland

Coronavirus kræver yderligere 150 liv i Kina på et døgn

Stringer/Reuters
Antallet af døde som følge af coronavirus i Kina er steget det seneste døgn, men nye smittetilfælde falder.

På et døgn er yderligere 150 personer omkommet som følge af coronavirusset i Kina.

Annonce

Det oplyser de nationale sundhedsmyndigheder mandag formiddag lokal tid.

På nær ét har alle de nye dødsfald fundet sted i Hubei-provinsen, hvor virusset har sit epicenter.

Mandagens dødstal er en stigning i forhold til det forrige døgn, hvor der blev registreret 97 nye dødsfald i fastlands-Kina.

Det højeste antal dødsfald målt på et døgn var 12. februar, hvor 242 personer mistede livet i Kina.

Sundhedsmyndighederne oplyser videre mandag, at der er bekræftet 409 nye smittetilfælde i Kina.

Det er et lille fald i antallet af nye tilfælde sammenlignet med det forrige døgn, hvor der blev registreret 648 nye tilfælde.

I Kina er over 77.000 personer nu smittet med virusset, viser en opgørelse fra Johns Hopkins University i USA.

I alt 2592 har mistet livet efter at være blevet smittet.

Søndag har eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, besøgt den nedlukkede by Wuhan i Hubei-provinsen, oplyser kinesiske myndigheder mandag.

De internationale eksperter besøgte blandt andet to hospitaler. Turen var WHO's første rapporterede besøg i Wuhan, siden virusudbruddet begyndte i slutningen af sidste år.

Wuhan, der har over 11 millioner indbyggere, er isoleret fra resten af Kina.

WHO-delegationen ankom til Kina i starten af sidste uge for at observere landets indsat i forhold til forskning og virustest for derefter at kunne hjælpe med bekæmpelse af epidemien.

WHO har rost Beijing for landets håndtering af udbruddet. Men Kina er også blevet kritiseret for sin indsats.

USA har blandt andet opfordret til mere gennemsigtighed.

Gennem en længere periode har antallet af nye smittetilfælde gennemgående været nedadgående, men landets sundhedsmyndigheder har også bidraget til forvirring om deres data ved at ændre metoden til optælling af smittetilfælde.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce