Annonce
Sport

Cort regner med fire dage mere i den tunge ende

Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Magnus Cort tager den med ro for at skåne sin finger. Frem til tirsdag kører han bagest i feltet.

En brækket lillefinger er til stor gene for Magnus Cort, og den danske Tour de France-rytter gør alt for at belaste den kvæstede finger så lidt som muligt i disse dage.

Derfor har Astana-rytteren allerede besluttet, at de næste dage kommer til at foregå i feltets bageste del, den såkaldte "gruppetto".

- Planen er, at jeg kører i gruppettoen hver dag indtil hviledagen. Der gør vi så status, siger Magnus Cort.

Hviledagen er på tirsdag, og det vil sige, at han regner med yderligere fire dage i den tunge ende, som han også sad i på torsdagens bjergetape.

Her kom Cort i mål godt 24 minutter efter etapevinder Dylan Teuns.

- Jeg kom fint nok igennem. Det var fint for mig at sidde i gruppetto. Jeg kan godt mærke fingeren. Det er ikke noget, der gør, at jeg ikke kan gennemføre, men jeg prøver stadig at spare kroppen, siger Magnus Cort.

Lillefingeren generer ham især på nedkørslerne, hvor han bruger fingeren til at bremse med.

- Jeg sidder lidt skævt på cyklen, og derfor er det fint at passe lidt på mig selv. Nu skal jeg lige igennem denne uge, og så håber jeg, det bliver bedre i anden og tredje uge, siger Magnus Cort.

Fredagens etape er en forholdsvis flad køretur på 230 kilometer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce