Annonce
Sport

Cort skal hjælpe Fuglsang til topplacering i Touren

Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Helt som ventet er Jakob Fuglsang og Magnus Cort blevet udtaget til Tour de France for Astana.

Når Jakob Fuglsang i næste uge tager hul på Tour de France med drømmen om en topplacering, er det med landsmanden Magnus Cort som en af hjælperne.

De to danskere er blevet udtaget til Astanas Tour-hold, oplyser cykelholdet onsdag i en pressemeddelelse.

Også i staben omkring holdet er der også dansk islæt, for Lars Michaelsen skal ligesom Dmitriy Fofonov og Bruno Cenghialta være holdets sportsdirektører i det tre uger lange etapeløb.

- I sidste ende er der kun en rytter, der kan vinde Tour de France. Vi må se, hvad holdet er i stand til. Vi er klar til at kæmpe for det bedst mulige resultat, det er helt sikkert, siger Fofonov i pressemeddelelsen.

Jakob Fuglsang går ind til løbet som den ubestridte kaptajn. Han har haft en fænomenal sæson i 2019, hvor han har kørt sig til topplaceringer i alle de løb, han har deltaget i med undtagelse af det spanske endagsløb Clasica de Almeria.

I den første halvdel af 2019 har han vundet en etape i Tirreno-Adriatico, Liege-Bastogne-Liege og vundet samlet i etapeløbene Ruta del Sol og Critérium du Dauphiné.

Det er niende gang, at han deltager i Touren. Cort deltager for anden gang.

Foruden danskerne er Aleksej Lutsenko (Kasakhstan), Gorka Izagirre (Spanien), Pello Bilbao (Spanien), Luis León Sanchez (Spanien), Omar Fraile (Spanien) og Hugo Houle (Canada) udtaget til Touren.

Tidligere onsdag meddelte Quick-Step, at Michael Mørkøv og Kasper Asgreen er en del af holdets otte mand store hold til Touren.

Dermed er i alt fire danskere indtil videre blev klarmeldt til Touren, der starter 6. juli i Bruxelles og slutter 28. juli i Paris.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce