Annonce
Sønderborg

Covid-19: Millionstøtte til Sønderborg Lufthavn og Alsie Express

Sønderborg Lufthavn og Alsie Express' rute mellem Sønderborg og København kan se frem til en betragtelig støtte i en bred politisk aftale. Arkivfoto: Lene Esthave
Som led i en bred politisk aftale for luftfarten støttes en covid-19-presset lufthavn og flyselskab i Sønderborg med op til 17 mio. kroner fordelt på tilskud og underskudsgaranti.

Sønderborg: Der er millioner af kroner på vej i støtte til Sønderborg Lufthavn og Alsie Express.

Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har netop indgået en aftale, der blandt andet indeholder en millionstøtte til Sønderborg Lufthavn og Air Alsie med søsterselskabet Alsie Express, der som bekendt flyver mellem Sønderborg og København.

Hele den danske luftfartssektor har været hårdt ramt af covid-19. Der er fortsat kun få passagerer i dag, og i flere af de mindre, regionale lufthavne har flytrafikken været meget begrænset eller midlertidigt indstillet.

- Det har i aftalen været fokus på lufthavne med færre end 200.000 passagerer årligt, og derfor er jeg både glad og stolt over, at det er lykkes os at tilgodese Sønderborg. Det er en vigtig lufthavn, der har flyvninger for en stor del af Syd- og Sønderjylland, siger MF for de konservative, Niels Flemming Hansen.

Også Ellen Trane Nørby(V) - bosat i Sønderborg - er tilfreds med aftalen.

- Det har været enormt vigtig for os, at få det på plads. Det er dybest set en redningsplanke til en meget hårdt presset branche. Men lufthavnen er helt vital for hele området med hensyn til job og erhvervslivet, siger Ellen Trane Nørby.

Annonce

Tre elementer

Partierne har haft fokus på den såkaldte samfundskritiske infrastruktur, hvor også Bornholm er nævnt i aftalen.

For Sønderborgs vedkommende er aftalen opdelt i tre. En underskudsgaranti på cirka otte mio. kroner, som det ser ud til, at Sønderborg Lufthavn kommer ud med i 2020. Desuden et tilskud på op til 800.000 euro (ca.6 mio. kroner) til udgifter som nødvendige certifikater og lovpligtig personale. Endeligt tre mio. kroner i resten af 2020 til støtte til markedsføring og særlige rabatbilletter til eksempelvis børn, unge og pensionister.

- Sidstnævnte skal EU-godkendes, men det regner vi ikke for noget problem. Det er ingen særordning for Danmark, tilføjer Ellen Trane Nørby.

Annonce

I gang hurtigt

Adm. direktør i Alsie Express, Dennis Rybasch håber, at der kan sættes gang i de særlige rabatbilletter hurtigst muligt.

- Hvis vi skal have gavn af det i resten af 2020 skal vi selvfølgelig i gang hurtigst muligt, men ellers glæder jeg mig meget over, at vi som branche ikke bliver glemt og har politisk bevågenhed. Det er en meget hård tid, siger Rybasch med henvisning til, at aktivitetsniveauet er på 20 procent af det normale.

Transportminister Benny Engelbrecht(S) er klar over, at aftalen er hårdt tiltrængt:

- Jeg er meget tilfreds med, at vi langt om længe har opnået enighed om udmøntningen af luftfartspakken. Jeg ved godt, hvor hårdt presset luftfartsbranchen er i år. Og for regeringen har det derfor været meget vigtigt blandt andet at støtte de mindre, regionale lufthavne, siger ministeren.


Det har været fokus på lufthavne med færre end 200.000 passagerer årligt, og derfor er jeg både glad og stolt over, at det er lykkes os at tilgodese Sønderborg.

Niels Flemming Hansen, MF for de konservative
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Spejdercenter efterspørger den gode gerning fra Vejdirektoratet i grotesk skiltesag

Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

Navne

Minibo i Holsted kommer til salg

Annonce