Annonce
Aabenraa

Covid-19-niche: De har succes med hurtige testsvar

Sådan så det ud i november, da der blev gjort klar til det private testcenter på Gazzværket. Det var Thøger Krogh (t.v.), som stammer fra Løjt og er ansat ved samarbejdspartneren Amplexa Genetics, der skaffede kontakten til Gazzværket. Arkivfoto: Mette Christine Schulz
Har man ikke et dansk cpr-nummer, eller kan man ikke vente på svar på en test for covid-19 hos det offentlige, kan man betale sig til den grundige pcr-test hos Gazzværket - og det vælger mange.
Annonce

Aabenraa: For to måneder siden åbnede et privat testcenter for covid-19 i foyeren hos Gazzværket i Aabenraa. Her udfører man den samme type test, som det danske sundhedssystem udbyder, pcr-testen, men i et højere tempo med svar samme dag. Formedelst betaling af 595 kroner.

Det har vist sig som en ganske fin niche.

- Det er gået meget fint. Der var selvfølgelig meget at se til op til jul, hvor alle havde travlt. Derefter kom det mere til at handle om rejsepas, som vi laver rigtig mange af lige nu. Når man skal ud at rejse, skal man jo have et covid-19-rejsecertifikat, som ikke er så mange timer gammelt, forklarer Hasse Eduard, der driver testcentret sammen med sin partner i Gazzværket, Peter Kohberg.

Man kan, hvis man har et dansk cpr-nummer og er testet gennem det danske sundhedssystem, få udstedt et egentligt covid-19-pas, hvor det bekræftes, at man med pcr-metoden er testet negativ. Har man ikke det, kan man få udstedt et covid-19-rejsecertifikat. Det gælder blandt andet hos testcentret på Gazzværket.

- Testen skal være foretaget senest 48 eller 72 timer, inden man er fremme på destinationen. Det er svært at nå i det offentlige system, fordi tiden bliver en faktor, siger Hasse Eduard.

Annonce

Kunder fra hele verden

Det er imidlertid ikke blot rejsende, der ønsker at blive podet i Aabenraa. Det kan også være, fordi man i erhvervsmæssig sammenhæng har mødeaktivitet, som fordrer en hurtig og sikker test, lyder det fra Hasse Eduard.

Testcentret på Gazzværket har åbent fra klokken 8 til 13 fra mandag til fredag og fra klokken 9 til 13 om lørdagen. Resultatet af podningen køres samme dag til et laboratorium i Odense. Og så leverer samarbejdspartneren Amplexa et resultat typisk inden midnat samme dag og senest næste morgen inden klokken 6.

- Hos os behøver man ikke et cpr-nummer, og sådan et har man ikke, hvis man ikke er bosat i Danmark. Vores svar kommer pr. email. Der er mange mennesker, som rejser hjem. Vi har haft kunder fra Hongkong, Gambia og forholdsvis mange fra Spanien, fortæller Hasse Eduard.

- Om det er udvekslingsstudenter eller nogle, der har været på familiebesøg, ved vi ikke, men vi kan næsten set det på testantallet, når der afgår et fly fra Billund eller Hamborg, tilføjer han.

Måske forsvinder en konkurrent

JydskeVestkysten har også været i kontakt med SOS International, der overtager opgaven med gratis hurtigtest – de såkaldte antigentest - fra Falck fra 1. februar, men virksomhedens presseafdeling oplyser, at man først i begyndelsen af den kommende uge kan fortælle, om der oprettes et testcenter i Aabenraa Kommune.


Når man skal ud at rejse, skal man jo have et covid-19-rejsecertifikat, som ikke er så mange timer gammelt.

Hasse Eduard, medejer af testcentret på Gazzværket


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce