Annonce
Sønderborg

COVID-19 pulje giver et boost til kulturlivet

Sønderborg Pipes and Drums er af de foreninger, som nu får del i covid-19-puljen. Arkivfoto: Claus Thorsted
Fem initiativer får som de første del i den ekstraordinære covid-19-pulje på 400.000 kroner, som Sønderborg Kommunes udvalg for kultur, idræt, handel og turisme oprettede før jul.

Sønderborg: Formålet med puljen er at støtte nye, indtægtsgivende aktiviteter og dermed booste både foreningernes økonomi og borgernes mulighed for at få oplevelser på kultur-, idræts- og fritidsområdet.

- Lige nu er der alt for stille på kulturfronten, men i de ansøgninger, vi har fået, får vi en rigtig god fornemmelse af, at foreningerne har masser af ideer, initiativ og lyst til at arbejde for fællesskabet, når coronaen igen slipper sit tag i os. Derudover er der selvfølgelig i foreningerne behov for, at de får nogle penge i kassen igen – penge, de ikke har haft mulighed for at tjene i lang tid. Puljen er ny og skal også lige blive kendt, og så jeg tror, vi får mange flere, lige så spændende ansøgninger i den kommende tid, siger udvalgsformand Stephan Kleinschmidt (Slesvigsk Parti).

Blandt de fem initiativer, der får penge fra den ekstraordinære pulje i første uddeling, er en række koncerter, stand-up, foredrag og en dykkerevent. Alle arrangementer budgetterer med en egenfinansiering på minimum lige så meget som det tildelte beløb.

Annonce


Puljen er ny og skal også lige blive kendt, og så jeg tror, vi får mange flere, lige så spændende ansøgninger i den kommende tid

Stephan Kleinschmidt, udvalgsformand


Flere penge i puljen

I den første uddeling får fem initiativer i alt 112.556 kroner. Dermed er alle ansøgninger imødekommet. Pengene gives under forudsætning af, at aktiviteten afvikles i 2021. Man kan løbende søge puljen, og ansøgningerne vil også blive behandlet løbende.

- Vores foreninger skaber mange aktiviteter, som både glæder publikum og skaffer penge til foreningernes øvrige aktiviteter. De er måske også med til at holde kontingentet nede for medlemmerne. Alt det har de ikke kunnet i lang tid, så derfor er jeg rigtig glad for, at vi kan tilbyde denne ekstraordinære mulighed til foreningerne, så vi efter coronaen kan få gang i kultur- og foreningslivet igen, siger næstformand Jesper Kock (S).

Covid-19-puljen er i tråd med kommunens planstrategi om at udvikle kommunens byer, et rigt kulturliv, et aktivt og et stærkt foreningsliv, ligesom den også passer ind i Kulturkompassets fokus på at skabe kulturelle aktiviteter og oplevelser i området.

Modtagerne

De fem aktiviteter, der er støttet af udvalget for kultur, idræt, handel og turisme, er:

  • Borgerforeningen Sønderborg, seks koncerter 21.000 kroner.
  • Dykkerklubben Poseidon, dykkerevent 50.000 kroner.
  • Foreningen Lysabild Forsamlingsgård, standup mv. 7.000 kroner.
  • Sønderborg Pipes and Drums, forårskoncert 9.556 kroner
  • Sønderjysk Sangcenter (pige- og drengekor) 25.000 kroner.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Oprensning af åen forhindrer ikke oversvømmelser: - Vi kan grave åen fem meter dybere, uden at det vil gavne noget som helst

Annonce