Annonce
Aabenraa

Sønnen ramt af covid-19: Byrådsmedlem rasende over udelukkelse fra byrådsmøde

Dorrit Knudsen (S) ville gerne have deltaget i onsdag aftens byrådsmøde, som blev holdt virtuelt, men det kunne hun ikke fra privaten. Det skulle ske fra et lokale på rådhuset i Aabenraa. Derfor måtte en substitut indkaldes. Arkivfoto: Jacob Schultz
Selv var hun på toppen, men hendes søn er ramt af covid-19. Derfor kunne Dorrit Knudsen (S) ikke deltage i onsdagens virtuelle byrådsmøde fra privaten, selvom kollegerne var fordelt rundt i hele rådhuset.

Aabenraa: Med eller ikke med. Dorrit Knudsen fra Socialdemokratiet var ikke med, da byrådet var samlet virtuelt onsdag aften. Og det var ikke, fordi hun ikke havde lyst.

- Jeg er simpelthen både vildt rasende og frustreret, fordi jeg føler, jeg er blevet frataget min ret og pligt som demokratisk valgt byrådspolitiker til at deltage i et byrådsmøde, fordi jeg har haft kontakt til en covid-19-smittet, siger Dorrit Knudsen, som er fællestillidsrepræsentant for de BUPL-organiserede pædagoger i Aabenraa Kommune.

Onsdag morgen fik hun nemlig besked om, at hendes 19-årige søn er covid-19-positiv. Tidligere har hun deltaget i udvalgsmøder fra sin bopæl i Aabenraa, og hun mener ikke forskellen til et virtuelt byrådsmøde, der bliver sendt live på Facebook, er så anderledes, fordi man heller ikke her må referere fra udvalgsmøderne.

- Jeg sidder hjemme på mit kontor med en lukket dør, fortæller Dorrit Knudsen og uddyber:

- Og årsagen er, at jeg på byrådsmødet kan indkalde en suppleant. Derfor må jeg af principielle årsager ikke deltage i byrådsmødet.

Annonce

Har gjort, hvad hun skulle

Onsdag eftermiddag var hun ikke mere svækket, end hun kunne besvare et telefonopkald.

- Jeg er ikke syg. Jeg har min 19-årige, hjemmeboende søn, der blevet testet positiv i morges (onsdag, red.). Derfor er jeg nærkontakt, og jeg har selvisoleret mig efter alle foreskrifter, siger Dorrit Knudsen, som på onsdagens byrådsmøde blev erstattet af tredjesuppleanten, Theis Hommeltoft (S), som hun kun har pæne ord til overs for.

- Theis er jo vildt engageret og involveret i vinterbadefaciliteterne på Sønderstrand, lyder det med fokus på ét af punkterne på onsdagens byrådsmøde.

Det har imidlertid været drøftet blandt gruppeformændene i byrådet, herunder også Socialdemokratiets Erik Uldall Hansen, hvordan man holder møder i en covid-19-tid, når det gælder virtuelle møder, så de er teknisk understøttede og politikerne kan få hjælp, hvis der opstår problemer.

- Så der ikke kommer udfald undervejs, og man kan få hjælp til at komme på igen, hvis man falder af undervejs i et byrådsmøde, forklarer kommunaldirektør Tom Ahmt.

Annonce

Ét byråd, én matrikel

Det betyder også, at en fysisk placering i rådhuset på Skelbækvej i Aabenraa er påkrævet, når der er byrådsmøde. Og den var Dorrit Knudsen altså afskåret fra. De øvrige byrådsmedlemmer var spredt rundt i lokaler enkeltvis på rådhuset.

- Når alle 31 byrådsmedlemmer ikke kan befinde sig i samme lokale, så ønsker vi, at de er i samme bygning, lyder det fra Tom Ahmt.

For borgmester Thomas Andresen (V), som tager den endelige beslutning i den slags sager, er der tale om principielle hensyn.

- Der er formalia og tavshedshensyn omkring et byrådsmøde, fordi vi har lukkede punkter, og så er byrådet det eneste forum, hvor man har en suppleant, så jeg har svært ved at se det helt voldsomme problem i sagen, siger Thomas Andresen.


Jeg er simpelthen både vildt rasende og frustreret, fordi jeg føler, jeg er blevet frataget min ret og pligt som demokratisk valgt byrådspolitiker til at deltage i et byrådsmøde, fordi jeg har haft kontakt til en covid-19-smittet.

Dorrit Knudsen (S), byrådsmedlem


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Haderslev For abonnenter

Cecilie Haaland vil i byrådet: - Jeg kan godt frygte, at folk vil tænke, at jeg ikke ved noget om, hvordan tingene hænger sammen

Varde For abonnenter

Seniorforsker: Ingen tager vare på børnene i asbestsag – politikere må på banen

Billund

Mellem 25 og 35 hektar berørt af hedebrand: - Vi har været begunstiget af vejret

Annonce