Annonce
Haderslev

Covid-19 spøger: Julemarkedet på Gram Slot erstattes med mindre jule-event

Der skal nok blive julehygget på Gram Slot i år også, dog i et langt mindre, og ikke mindst coronavenligt, format. Arkivfoto
På grund af den aktuelle covid-19 situation, bliver det traditionelle julemarked på Gram Slot i år erstattet med ‘Juledage på Gram Slot’.
Annonce

GRAM: Siden 2010 har det traditionelle julemarked på Gram Slot, der år efter år har tiltrukket langt over flere hundrede udstillere og endnu flere gæster, været et tilløbsstykke.

Sådan bliver det ikke helt i år. Julemarkedet, som mange kender det, bliver på grund af den aktuelle covid-19 situation aflyst og erstattes med et mindre og mere overskueligt juleevent.

- Normalt har vi julemarkedet fordelt over det hele - slottet, sale og haller, men det bliver slet ikke i den størrelsesorden i år. Til gengæld inviterer vi til "Juledage på Gram Slot " i overskuelige rammer, hvor vi kan tage gæsterne ind og ud i intervaller. På den måde ved vi helt præcis, hvor mange folk vi har i huset, fortæller Helle Birgitte Christensen fra Gram Slot.


Til gengæld inviterer vi til Juledage på Gram i overskuelige rammer, hvor vi kan tage gæsterne ind og ud i intervaller.


- Det er jo ganske trist for os, at det skal være sådan, men det kan ikke være anderledes i år. Vi har tidligt valgt at lave om på konceptet i år, for vi tror ikke på, at retningslinjerne bliver lempet lige foreløbig. Vores gæster, udstillerne og medarbejderes helbred har højeste prioritet, og det er på denne baggrund, vi har truffet beslutningen.

Helle Birgitte Christensen er nu slet ikke i tvivl om, at julestemningen alligevel nok skal indfinde sig på Gram Slot.

- Vi pynter det gamle slot op til jul, og inviterer forskellige juleorienterede kunsthåndværkere og fødevareproducenter indenfor, så besøgende kan få et par hyggelige timer på slottet og i den gamle avlsgård, Gramgård.

Juledage på Gram Slot holdes i dagene 19. – 22. november, 26. – 29. november 3. – 6. december, samt 10. – 13. december – alle dage fra kl. 10 -16. Billetsalget er begyndt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Kulturens Døgn i coronaens skygge

Team Esbjerg For abonnenter

Uha - hvor var det tæt på: Team Esbjerg slået med mindst mulig margin i en forrygende kamp

Annonce