Annonce
Sønderborg

Corona-virus: Rejsearrangører med flyture fra Sønderborg holder vejret

Rune Thomassen(t.h.), buresuchef for Best Travel, sender snart kunder til Rom fra Sønderborg Lufthavn med Alsie Express. Karsten Schøn, indehaver af SeadaneTravel, har ture til Berlin. Arkivfoto: Henrik Rath
Udenrigsministeriets anbefalinger om at undgå unødvendige rejser til det nordlige Italien påvirker endnu ikke rejser fra Sønderborg. Men både Best Travel og Gislev Rejser holder vejret og følger udviklingen nøje.
Annonce

Sønderborg: Corona/COVID-19-viruset har ramt det nordlige Italien særlig hårdt. Udenrigsministeriet fraråder derfor nu alle ikke nødvendige rejser til fire regioner i det nordlige Italien, som har været ramt af coronavirus. Der er konkret tale om regionerne Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte og Veneto.

- Det kommer tæt på, og vi holder selvfølgelig skarpt øje med situationen og følger ministeriets anbefalinger, siger bureauchef Rune Thomassen fra rejsebureauet Best Travel. Her har man fra næste måned flyture fra Sønderborg til Rom med busture videre op i Toscana. Det er lige syd for de berørte områder.

- Vi afventer og ser, men tingene er den seneste tid gået helt i stå med hensyn til bestillinger, tilføjer Rune Thomassen, der er ny operatør på flyrejser fra Sønderborg.

Der er endnu en rum tid til rejserne fra Sønderborg, men vi følger også udviklingen nøje. Det berører rigtig mange mennesker det her.

Direktør i Gislev Rejser, Poul Andersen.

Annonce

Påvirker os

Gislev Rejser har siden 2017 fløjet mange gæster fra Sønderborg Lufthavn til rejsedestinationer i blandt andet Italien. Her har man de første ture til Bologna i den berørte Emilia-Romagna-region 21. juni.

- Der er endnu en rum tid til rejserne fra Sønderborg, men vi følger også udviklingen nøje. Det berører rigtig mange mennesker det her, siger direktør i Gislev Rejser, Poul Andersen.

Begge rejsebureauer har desuden ture til det sydlige Italien, som i værste fald også kan blive ramt, hvis corona-viruset betyder flere smittede der.

Ministeriet begrunder ændringen med et forsigtighedsprincip, da der har været en stor stigning i antallet af smittetilfælde i de nordlige førnævnte regioner. Italien er det land i Europa, hvor flest personer er smittet med virusset. Ifølge Reuters, der citerer civilbeskyttelsesagenturet i Italien, er mere end 2000 smittede, hvoraf 52 er døde. 149 er blevet helbredt.

Hvis man er kommet hjem fra en af de ovennævnte regioner, skal man være opmærksom på, om man udvikler sygdomssymptomer inden for 14 dage. Gør man det, skal lægen kontaktes telefonisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce