Annonce
Haderslev

Crossfit Dome flytter ind i Dokken

Bo Damgaard Poulsen, der er medejer og head coach i Crossfit Dome, flytter til foråret boxen fra Gasværksvej til Dokken på Christian X's Vej.Foto: Stine Hygum
I løbet af foråret forlader Crossfit Dome de nuværende lokaler på Gasværksvej og rykker i stedet ind i Dokken på Christian X's Vej.
Annonce

HADERSLEV: Dokken på Christian X's Vej bliver fra midt i marts eller starten af april det nye hjemsted for Crossfit Dome, der siden åbningen i september 2018 har haft til huse på Gasværksvej.

Medejer og head coach i Crossfit Dome, Bo Damgaard Poulsen, er i øjeblikket i gang med at tegne og planlægge, hvordan den nye box kommer til at se ud.

Han glæder sig til flytningen:

- Det bliver fedt, siger han og fortsætter:

- Det er meget mere fremtidssikret her. Så skal vi ikke længere tænke på, at det er en gammel bygning, vi er i.

Inden crossfitterne rykker ind i Dokken skal der blandt andet væltes en væg og sættes vinduer i til et lokale på førstesalen, så medlemmerne kan se hinanden, når de træner.

Foreløbig er det planen, at lokalet på første sal skal bruges til Kidz Cross, mobility og udstrækning.

Lokalerne bliver ikke bare nyere - de bliver også lysere end de nuværende. Og så bliver der i den grad højt til loftet i den store sal.

I den nye box i Dokken kommer der til at være nok plads til at afholde konkurrencer i crossfit. Det håber Bo Damgaard Poulsen kommer til at kunne lade sig gøre. Foto: Stine Hygum
Annonce

Den store sal

Og netop den store sal kommer til at åbne op for helt nye muligheder:

- Der bliver mulighed for at have to hold samtidig. Vi får meget mere plads til vores hold. Vi får et vægtløftningsområde med løfteplatforme - og så får vi stadig plads til at have en prowlerbane, siger Bo Damgaard Poulsen.

Selvom Crossfit Dome først flytter i løbet af foråret, så bliver der allerede fra starten af 2020 skruet op for antallet af hold:

- Så er vi klar, når vi flytter herop, siger han.

De nye lokaler betyder ikke kun, at medlemmerne får bedre forhold. De nye lokaler kan blive starten på, at Crossfit Dome kommer til at trække crossfitkonkurrencer til byen.

- Vi har pladsen her - også til publikum. Der kan være rigtig mange mennesker herinde, siger han, mens han viser rundt i de nye lokaler, hvor der også kommer til at være en reception samt bade- og omklædningsfaciliteter til medlemmerne.

Annonce

Gode udearealer

Det er ikke kun inde i Dokken, at der mulighederne for at udfolde sig bliver bedre end på havnen.

- Her er også nogle super gode muligligheder for at lave træning ude, når vejret tillader det, Vi er tæt på Varbergparken, hvor der også er nogle rigtig fine grønne områder - og vi er heller ikke langt fra havnen, siger Bo Damgaard Poulsen, som også ser frem til, at hans medlemmer får bedre parkeringsforhold.

Han glæder sig også over, at Crossfit Dome ikke bliver de eneste, som skal flytte ind på de 5500 kvadratmeter, som der er i Dokken:

- Det er fedt, at det bliver et hus med masser af liv.

Boxhunden Chloe kommer også til at flytte med, når crossfitterne indtager Dokken. Hun virker i øvrigt allerede nu til at være tilfreds med de nye omgivelser i Dokken. Foto: Stine Hygum
Annonce

En rigtig god start

Selvom Bo Damgaard Poulsen ser frem til at flytte Crossfit Dome fra havnen til Dokken, så er han glad for, at boxen startede på havnen, hvor den har udviklet sig til det, den er i dag:

- Vi har haft den bedste start på havnen til at opbygge en ny box. Og medlemmerne har været med til at få det hele til at udvikle sig. Vi har hele tiden udvidet med lidt og vi prøver hele tiden at lytte til vores medlemmer og hvad de har brug for. Jeg vil gøre alt for, at vi kan tage den gode ånd og fællesskabsfølelsen med, når vi flytter. Her er plads til alle, slutter han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Der skal summe af liv og glade dage

Annonce