Annonce
Varde

Cykel for Sagen fejrer 10-års jubilæum på Varde Torv: ”Det har betydet alverden”

Der er godt fyldt op her inden tilmeldingen begynder til Cykel for Sagen, som har ti års fødselsdag i år. Arkivfoto: Chresten Bergh
Når mere end 100 deltagere fra Cykel for Sagen i midten af august triller ind på opløbsstrækningen på Varde Torv, så er det tiende år, at cykelløbet har samlet penge ind til bedre idrætsmuligheder for mennesker med fx angst, skizofreni eller depression.

Varde: Det bliver en festdag uden lige på Varde Torv søndag d. 15. august kl. 15.15, når årets deltagere i Cykel for Sagen lander efter at have cyklet hele turen fra Skagen.

Samtidigt er det cykelløbets 10-års jubilæum, som markeres med orkester, fællesspisning, og at deltagerne får følgeskab på den sidste del af turen af borgmester i Varde Erik Buhl (V) og tidligere minister Laurits Tørnæs. Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

- Jeg er utrolig stolt af, at vi kan fejre vores 10-års jubilæum. Ti år med uforglemmelige kilometer i benene, men allervigtigst ti år, hvor vi har gjort en forskel for mennesker med angst, depression og skizofreni, som i den grad har glæde af idrætten, siger formand i Cykel for Sagen Ole Paterek, der sammen med Terkel Bruun fra Sig er de eneste, som har været med på cyklen alle ti år.

Annonce

- Det er en fantastisk oplevelse at cykle med. Formålet er rigtig fint, det er også derfor jeg er med. Det har været en god oplevelse at møde modtagerne på turene. De er jo gode mennesker, men de har det psykisk svært, siger Terkel Bruun.

Støtter idræt for mennesker med angst, skizofreni og depression

Rytterne samler penge ind til bedre idrætsmuligheder for mennesker med psykiske sårbarheder, som tit har svært ved at få fodfæste i ordinære idrætsforeninger og tit lever af eksempelvis kontanthjælp. Hvert år har Idræt for Sindet-idrætsforeninger og -tilbud på hele ruten fået støtte, og et af de steder, hvor pengene har lunet, er i idrætsforeningen for og af psykisk sårbare IFS Vestjyderne, som hvert år har fået mellem 10.000 og 20.000 kroner

- Det har betydet alverden, for det er svært at få penge ind for vores forening. Pengene er blevet brugt til blandt andet at holde vores kontingent lavt, så alle kan være med. Det er godt, at der er nogle som hjælper, siger Ralf Sendzikowski, som er kasserer i IFS Vestjyderne.

Foreningen vil sammen med andre være- og bosteder, som har modtaget penge, stå klar ved Ilva og hilse årets ryttere velkommen til byen.

Løbet er igen i år båret frem af en lang række frivillige hjælpere og sponsorer, som er hele fundamentet for, at Cykel for Sagen overhovedet eksisterer – altså nu på tiende år.

Annonce
Varde For abonnenter

Simon Emil Ammitzbøll-Bille og hundredvis af andre børnefamilier holder sommerferie på Sportellet her

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Ejere af brændt familievirksomhed: - Vi er fuldstændig i chok

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

EfB

Kommentar: Spillerne tabte - træneren vandt

Kolding For abonnenter

Sommerserie: Benny Dall drømmer om Cuba, er vild med russisk 70'er-film og ser op til amerikansk forretningsmand

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Varde

Hærværksfolk på spil igen: Flere bilejere har fået dæk punkteret

Indland

Sønderborg indfører badeforbud efter fabriksbrand

Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

Billund

Alvorlig ulykke spærrer Bredsten Landevej i flere timer

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Esbjerg

Gæsterne går forgæves: Fanøs restauranter mangler personale

Annonce