Annonce
Sønderborg

Cykelfærge mangler passagerer og risikerer at skulle stoppe

Cykelfærgen Rødsand på sin jomfrusejlads som cykelfærge fra Egernsund til Tyskland. Arkivfoto: Claus Thorsted
Vi skal have lov at lægge til i Langballigau, og sønderjyderne skal blive bedre til at bakke lokale initiativer op. Ellers må vi indstille sejladsen, siger projektleder.
Annonce

Egernsund: Fra 12. juli kan det være slut med rundture for turister på Flensborg Fjord. Folkene bag cykelfærgen Rødsand melder, at økonomien er truet af coronarestriktioner og for få passagerer.

Andre steder i landet står gående og cyklister i lange køer til at komme med færgerne til de danske småøer, nu hvor regeringen har gjort gratis. Men sådan er det ikke i Egernsund, hvor Rødsand sejler ud på en rundtur.

Her koster det penge. Fra 50 kroner og opefter, afhængig af, hvor langt man vil med på strækningen Egernsund til Sønderhav.

-Vi kan ikke komme i betragtning til støtte. Den gives kun til færger, som sejler til beboede øer, forklarer projektlederen for cykelfærgen, Gerhard Jacobsen, Broager.

Fakta

Rødsand har fire daglige ture, der udgår fra Egernsund kl. 9, 11, 13 og 15 og anløber Rendbjerg (Marina Minde), Brunsnæs og Sønderhav. Turen tager to timer.

Cykelfærgens økonomi er derfor afhængig af, at den også får lov at anløbe Langballigau på tysk side – eller at turisterne på dansk side i højere grad benytter muligheden.

- Det er nu, kære venner. Hvad venter I på? Ja, jeg undrer mig jo over, at vi ikke får flere passagerer, når så mange andre aktiviteter er lukket ned, siger Gerhard Jacobsen og tilføjer:

- Vi kæmper lige nu en kamp for at få åbnet søgrænsen, men sker det ikke, må vi indstille ruten. Hvis sø-grænsen til Tyskland ikke åbner senest 12. juli, så er det slut for i år, varsler han.

Rødsand begyndte sidste år at sejle på Flensborg Fjord fra Egernsund via Marina Minde og Brunsnæs på Broagerland og til Langballigau i Tyskland.


Det er nu, kære venner. Hvad venter I på? Vi hører så mange sønderjyder sige, at de gerne vil ud at sejle, men hvor bliver de af?

Gerhard Jaobsen, projektlederen for cykelfærgen


Men i år har Danmark lukket søgrænsen på grund af corona. Derfor er ruten forlænget til Sønderhav, så færgen kan bruges af de mange turister, der går eller cykler dele af Gendarmstien.

Bag projektet står en gruppe frivillige på Broagerland i Brunsnæs-Iller-Busholm Landsbylaug.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Politiet efterlyser 30-årig kvinde

Annonce