Annonce
Sønderborg

Cykelfærgen i Egernsund søger cykelvenner

Cykelfærge havde sin jomfrusejlads fra Egernsund til Tyskland i juni. Arkivfoto: Claus Thorsted

Egernsund: Sidste chance for at komme på en ferieoplevelse med cykelfærgen fra Egernsund/Brunsnæs til Langballigau nærmer sig. Med udgangen af næste uge er det slut for i år, hvilket mange ærgrer sig over.

Gerhard Jacobsen benytter derfor tilbagemeldingerne til at komme med en opfordring til lokalbefolkningen. For uden flere frivillige bliver det svært næste år.

- Mange lokale giver udtryk for, at der er ærgerligt, at vi kun sejler i fire uger i år. Dem kan vi kun opfordre til at melde sig som hjælpere. Med nuværende mandskab kan vi ikke honorere deres ønske om en længere sejlplan til næste år, siger han og tilføjer:

Man kan den næste uge møde op ved kajsiden i Egernsund, Marina Minde, Brunsnæs, Langballigau eller Flensborg for at snuse til den stemningen ved ombordstigning og ved selvsyn opleve, hvilke opgaver en tredje mand ombord skal være i stand til at opfylde. Det er også mulighed for at spørge ind til opgaverne, som kaptajn Palle Heinrich eller tredje-manden vil kunne besvare.

Derudover er der opgaver indenfor logistik, indkøb, booking, ad hoc opgaver og back up for “Styregruppen” på land. – Det er masser af muligheder for at bakke op, og man binder sig ikke til mere, end man har lyst til, understreger Gerhard Jacobsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce