Annonce
Esbjerg

Cykelhold mangler sygdomsramte børn til 600.000 kroner

Cykelrytterne fra Team X støtter sygdomsramte børn, og lige nu efterlyser de emner til foreningens 600.000 kroner. Privatfoto
Sidste år fik sygdomsramte Kathrine fra Ribe et tilskud til et firhjulet terrængående køretøj. Nu efterlyser velgørenheds-rytterne fra Team X nye emner, som kan komme i betragtning til de i alt 600.000 kroner, som står på foreningskontoen.
Annonce

Esbjerg: Det lokale cykelvelgørenhedshold Team X cykler for en ædel sag. For børn og unge, der er ramt af sygdom eller anden ulykke.

Det gør deltagerne på cykelholdet af den simple årsag, at de synes, at sygdom hos børn og unge er hamrende uretfærdigt.

- Børn og unge skal ikke være syge, de skal lege, udforske og lære. Når de er blevet syge, så er det eneste, vi kan gøre at støtte dem – det gør vi ved at forsøde deres liv på den ene eller anden måde, lød det fra cykelholdets daværende kaptajn Claus Rønnpage ved første uddeling af gaver på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg tilbage i 2017.

Sidste år havde Team X tre store donationer, og den ene tilfaldt Kathrine Skov Larsen fra Ribe. Hun havde netop modtaget studenterhuen på Ribe Katedralskole og var som andre unge mennesker på vej i livet. Men Kathrine bærer også rundt på en sygdom, som langsomt æder hendes mulighed for at bruge sine ben. Friederichs ataksi hedder sygdommen, som medfører mangelfuld muskelkoordination ved bevidste bevægelser og påvirker evnen til at synke, tale samt at bevæge bestemte kropsdele.

Medlemmer af Team X 2020

Ryttere

Mike Goltermann Lassen, Skiltestedet, Kaptajn

Torben Knudsen, TK Montage, Cheføkonom

Melissa Dahlerup, Middelfart Sparekasse

Dorte Larsen, BDO Revision

Tommy Johansen, Vestbyg

Peder Sølbech Larsen, Thuesen, Bødker & Jæger

Claus Ronnpage Poulsen, SSF

Peter Lind Bech, Bechs Køkken

Brian Jacobsen, BJ Trading

Søren Burgaard, Burgaard Sørensen

Brian Rosendahl Sandbæk, Sandbæk Finans

Michael Braa Nielsen, Braa Gruppen

Michael Jensen, Silberbauer Cykler

Simona Højgaard Nees, Region Syddanmark

Willy Støckler, Hästens

Tommy Køhler, N & K spedition

Søren Poulsen, Climate Planet Foundation

Henrik Jensen, Nicon Industries

Anders Højberg Midskov, Siemens Gamesa

Ulla Ritter, Salon Madonna

Jesper L. Kristensen, E-print

Peter Ager, Cartop

Dennis Riis Mortensen, Carl Backs

Brian Knudsen, EfB

Lars Sørensen, LJ Sørensen A/S

Malene Højberg Midskov, Sydvestjysk Sygehus

Jesper Mortensen, World Marine Offshore

René Kikkenborg, N & K spedition

Tage Øhlenslæger, Ingeniørværket

Finn Ewers, Semco Maritime

Serviceholdet

Carina Nissen, Vadehavscenteret

Bobber Christensen, Munkesøgaard

Martin Bruun Hansen, Region Syddanmark

Liselotte Christensen, Your Potential

Villy Lundsgaard, tidl. politiet

Som naturelsker og med Vadehavet i baghaven har Kathrine nydt mange ture med sine forældre – men på et tidspunkt havde hun ikke længere mulighed for at tage sin lille trehjulede, motoriserede cykel med, da den ikke var terrængående.

Annonce

Nem beslutning

Men Kathrine er ikke en pige, der giver op, og hun tog derfor sagen i egen hånd, søgte om tilskud til et terrængående køretøj.

Det tog ikke lang tid for bedømmelsesudvalget i Team X at tage en beslutning, og så kunne Kathrine modtage en ATV – et firhjulet motoriseret køretøj til sine ture.

Kathrine Skov Larsen fra Ribe modtog sidste år et tilskud til en ATV. Kathrine lider af en sygdom, som langsomt æder hendes mulighed for at bruge sine ben.  Privatfoto

Nu efterlyser de omkring 30 Team X-rytterne, som både tæller selvstændige, sygeplejere samt ansatte i private virksomheder, mænd og kvinder i deres bedste alder, og som for manges vedkommende har erfaring med velgørenhedsarbejde, nye emner ,for hvem en donation kan gøre en forskel. Det fælles mål er at hjælpe udsatte børn, som er sygdomsramte eller har været ude for en ulykke.

Ifølge cykelholdets talsmand og "cheføkonom", Torben Knudsen, indehaver af firmaet TK Montage, står der aktuelt 600.000 kroner på foreningens konto. Det er penge, som Team X har fået ind via sponsorater fra fonde og det lokale erhvervsliv, og pengene udloddes i forskellige portioner fra 1.000 kroner til 100.000 kroner, hvor det tilstræbes at kunne opfylde ønskerne direkte.

Annonce

Aflyst cykeltur

- Vi er sat i verden for at hjælpe og gøre en forskel. Holdets største ønske er at modtage så mange ansøgninger fra børn og unge i Esbjerg, Varde og Ribe som muligt, og vi vil gerne opfordre til at der søges på hjemmesiden Cykelteam-x.dk, forklarer Mike Goltermann Lassen, der er holdets kaptajn.

Teamets protektorer er borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og overlæge på Sydvestjysk Sygehus Esbjergs børneafdeling. De er med til at udvælge de børn og unge, som kan komme i betragtning.

Team X skulle i øvrigt denne sommer have været på den årlige tur til Barcelona efterfulgt af Andorra, Frankrig og med afslutning retur til Barcelona.

Men som alt andet er coronavirus kommet i vejen, og turen går derfor i stedet til de tyske alper.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Herrehåndbold For abonnenter

Thomas Mogensen farede vild på landevejen og mistede noget af sig selv

Annonce