Annonce
Kultur

Cykelløbet Post Nord Danmark Rundt i Grindsted kostede skatteborgerne trekvart million

Grindsteds bymidte var forvandlet til en cykelfest, da byen lagde asfalt til enkeltstarten i Post Nord Danmark Rundt. Kommunens evaluering af arrangementet er positivt, og det kan ikke udelukkes, at endnu et cykelarrangement vil komme til byen. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Knap trekvart million kroner kostede det Billund Kommune at være vært for enkeltstarten i Post Nord Danmark Rundt. Kommunen har evalueret arrangementet, og borgmesteren vender tommelfingeren i vejret og afviser ikke, at cykelløb igen kan komme til området.

Grindsted: Det var en positiv oplevelse for Grindsted at lægge veje til enkeltstarten i 2019-udgaven af cykelløbet Post Nord Danmark Rundt. Det mener i hvert fald borgmester Ib Kristensen (V).

Man må håbe, at borgerne er enige. For arrangementet kostede Billund Kommune - og dermed borgerne - 723.654 kroner og 96 øre.

De 368.000 kroner er gået direkte til Danmarks Cykelunion som betaling for at blive værtsby, mens der er brugt cirka 200.000 kroner på skiltning rundt ved ruten. De resterende penge er brugt på markedsføring og kommunikation samt diverse praktiske udgifter.

- Selvfølgelig var der også denne gang lidt fejl i forhold til kommunikationen, og der er ingen tvivl om, at folk i byen generelt er meget delte i forhold til, om det er godt eller skidt at have sådan et arrangement, siger borgmesteren.

Annonce

Der er ikke noget konkret på tegnebrættet, men hvis cykelunionen kommer igen, er vi ikke afvisende over for at lave det igen.

Ib Kristensen, borgmester, Billund Kommune

Tilfreds handelsstand

På dagen, hvor cykelløbet fandt sted, var det noget vanskeligt at færdes i bil i og omkring Grindsted, da hele ruten var spærret af i mange timer.

- Jeg hæfter mig især ved, at handelsstanden er meget glad for, at vi laver denne type arrangementer. Da jeg gik rundt i byen og hørte folks reaktioner, blev jeg meget tilfreds, siger Ib Kristensen, som desuden kan glæde sig over, at enkeltstarten var det fjerde mest sete tv-program på DR i hele uge 31.

Mulighed for gentagelse

Grindsted har tidligere været vært for store cykelløb - blandt andet de danske mesterskaber i 2017 - og borgmesteren er ikke afvisende over for, at det kan ske igen.

- Der er ikke noget konkret på tegnebrættet, men hvis cykelunionen kommer igen, er vi ikke afvisende over for at lave det igen, siger Ib Kristensen.

Han forestiller sig dog ikke, at det bliver i absolut nærmeste fremtid, at Grindsteds gader igen lægger asfalt til et stort cykelløb.

- Der er mange frivillige, der har lavet en masse arbejde, og de har måske godt af en lille pause, inden de tager en tørn igen. Det kan jo ikke lade sig gøre, hvis ikke alle de frivillige er med i forløbet, siger borgmesteren.

Tre store cykelevents

I 2016 indgik Billund Kommune og Danmarks Cykelunion en aftale om, at Grindsted skulle være vært for tre store cykelevents.

I 2017 var Grindsted vært for de danske mesterskaber, mens der i 2018 blev kørt et grand fondo-løb i byen. I 2019 var det altså enkeltstarten i Post Nord Danmark Rundt, som fandt sted i og omkring Grindsted.

DR sendte fra løbet i Grindsted i flere timer, og borgmester Ib Kristensen var selv en tur på skærmen. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

112

21-årig væltede på scooter og ramte bil

Annonce