Annonce
Billund

Cykelsti blev 1,6 mio. kr. billigere end ventet

Cykelstien mellem Grindsted og Eg endte med at blive noget billigere end ventet. Arkivfoto: Martin Ravn

Grindsted: Regnskabet for den nybyggede cykelsti mellem Grindsted og Eg viste sig at være særdeles behagelig læsning for Billund Kommune. Cykelstien endte nemlig med at blive hele 1,6 millioner kroner billigere end oprindeligt budgetteret.

Billund Kommune havde afsat 6,7 millioner kroner til etableringen af den 4,1 kilometer lange cykelsti, men regnskabet har vist, at der kun blev behov for knap 5,1 millioner kroner.

- Vi får tit skudt i skoene, at vi ikke kan overholde budgetterne. Men det har vi da i hvert fald kunnet her, konstaterer Per Nyhus (DF), formand for Teknik- og miljøudvalget i Billund Kommune.

Cykelstien er lavet med asfalt, og den er 2,5 meter bred. Stien blev bygget færdig i foråret 2018, og der har inden sommerferien været holdt den obligatoriske ét års gennemgang.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce