Annonce
Tønder

Cykelsti på vej ved omtalt rundkørsel

Teknik- og miljøudvalget har sagt god for at der etableres en cykelsti langs en del af Adelvadvej fra rundkørslen ved Envo-byggeriet til Sølstedvej. Arkivfoto: Morten Pape
Teknik- og miljøudvalget har netop sagt god for, at der etableres en cykelsti langs Adelvadvej fra rundkørslen ved Envo Biogas til Sølstedvej.
Annonce

TØNDER: Tønder Kommunes teknik- og miljøudvalg har netop sagt god for, at der etableres en cykelsti langs Adelvadvej fra rundkørslen ved Envo Biogas Tønder til Sølstedvej et par kilometer derfra.

Ifølge fagchef ved Tønder Kommune, Lars-Erik Skydsbjerg, forventer man, at arbejdet skydes i gang i løbet af marts og færdiggøres i starten af 2021. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen nikker til udvalgets indstilling.

Der er i Tønder Kommune fokus på etablering af cykelstier, så børn og voksne kan bevæge sig sikkert rundt i trafikken.

En anden strækning, der har været fokus på den seneste tid, er langs den trafikerede hovedvej mellem Branderup og Agerskov. Den planlagt udvidelse af Arlas Branderup Mejeri har bevirket, at lokalbefolkningen har udvist bekymring for, at et stigende antal lastbiler og tankvogne vil gøre det mere usikkert at bevæge sig langs Branderupvej.

Formanden for teknik- og miljøudvalget, Bo Jessen (V), oplyser, at en kommende cykelsti ved Branderupvej endnu ikke har førsteprioritet, men at man har sat strækningen på en prioriteringsliste.

I øvrigt oplyser Bo Jessen, at man afventer tællinger på diverse strækninger, der skal vise, hvor cykeltrafikerede forskellige strækninger er. Desuden vil man fremover have større fokus på, om nye cykelstier nu også bliver benyttet i det omfang, som det var forventet ved anlæggelsen.

Der er i år afsat 3,8 millioner kroner til cykelstier, mens der til næste år er hele 8,2 millioner kroner til etablering af cykelstier i Tønder Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kritisk corona-udvikling: Smitten stiger stadig i Kolding og Esbjerg

Danmark

På kanten af kaninhullet

Varde

Birgit fulgte sin mand i døden

Annonce