Annonce
Læserbrev

Cykelsti. Rettidig omhu – ja tak!

Læserbrev: Varde Kommune har ikke en økonomi, der kan betale alle ønsker om cykelstier. Derfor bør byrådet udvise rettidig omhu og slå til, når staten netop i år vil hjælpe med at realisere en vigtig cykelsti, som kommunen har valgt at søge staten om hjælp til.

Byrådet har i det kommende anlægsbudget endnu ikke fastlagt anvendelsen af ca. 95 mio. Der er derfor råd til, at udvise rettidig omhu.

Varde byråd skal tirsdag beslutte, om byrådet ønsker at udnytte, at Varde Kommune kan få en statslig medfinansiering på 1,9 mio. kr., som af staten er øremærket til en cykelsti mellem Blåbjerg Klitplantage og Nørre Nebel.

Varde byråd valgte i 2017 at søge staten om 40 procent medfinansiering af en næsten dobbelt så lang cykelsti langs hele Blåbjergvej. Staten har sagt ja.

  • Alle sommerhusgrundejerforeninger fra Henne Strand/Henneby til Houstrup/Lønne ønsker cykelstien.
  • Fællesudvalget for sommerhusområder i Varde Kommune ønsker cykelstien.
  • Handelsstandsforeningerne i Nørre Nebel og Henne Strand ønsker cykelstien.
  • Blåbjerg Udviklingsråd ønsker cykelstien.
  • Nørre Nebel Sogneforening ønsker cykelstien.

Byrådet prioriterer cykelstier højt og ikke mindst trafiksikkerheden for børn og unge.

Byrådet ønsker også at støtte byers udviklingsplaner og medvirke til byernes udvikling og bosætning.

Varde Kommune har en vision om Vi i naturen og ser gerne naturen bragt tættere på byerne.

Varde Byråd vil gerne kvalitetsudvikle turisterhvervet og øge turismen i kommunen.

Cykelstien kan etableres til næsten halv pris på grund af statstilskuddet. At bruge 3,0 mio. kr. ud af anlægspuljen på 95 mio. kr. er derfor rettidig omhu.

Annonce
Niels Christiansen. PR-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce