Annonce
Esbjerg

Cykelstibro skaber fortsat splid i Esbjerg Byråd

Cykelstibroen over baneterrænet er en bro, vi ikke har hverken brug for eller råd til, mener Dansk Folkeparti. Hans K. Sønderby (billedet) førte ordet for partiet i byrådssalen. Arkivfoto: Martin Ravn.
Den kommende cykelstibro over banelegemet skaber fortsat politiske splittelse i Esbjerg. Nu får borgerne ordet efter et byrådsmøde, der indeholdt drøje hug til især Borgerlisten.

Esbjerg: Der kan siges rigtig meget om den kommende cykelstibro over jernbaneskinnerne - fra Exnersgade til Jernbanegade - og det meste er formentlig allerede sagt. Indtil flere gange.

Det forhindrede dog ikke politikerne i Esbjerg Byråd i at tage en ny tørn om broen, der blev besluttet i forrige byrådsperiode, på byrådsmødet mandag aften.

Egentlig drejede sagen sig ikke om for eller imod cykelstibroen. Den handlede om, at byrådet skulle sende cykelstibroen i offentlig høring, så borgerne får lov at give deres besyv med. Men det kom til at handle om, hvorvidt den bro overhovedet skal blive til noget, og især Borgerlistens Henrik Vallø - der i parentes bemærket var med i det budgetforllig, hvor cykelstibroen dengang indgik - og Dansk Folkeparti var vedholdende i deres afsmag for projektet.

De Radikale og De Konservative udviste heller ingen begejstring, omend de to partier valgte at stemme blankt. De Konservatives May-Britt Andrea Andersen formulerede det således:

- Der har været sagt og ment meget. Også fra De Konservatives side. Men det, vi mente før valget, det mener vi også nu - broen er et prestigeprojekt, og den burde være blevet ved tanken. Imidlertid er den en del af et budgetforlig fra forrige byrådsperiode, lød det blandt andet fra May-Britt Andrea Andersen.

Annonce

Finansiering

Finansieringen af cykelstibroen er sammensat således:

  • Byfornyelsesmidler i alt over budgetårene: 11 millioner kroner (byfornyelsesmidler kommer fra staten, men disponeres af kommunerne selv til eksempelvis fornyelse af et område, bygninger eller projekter, der på anden vis styrker bosætningen).
  • Supercykelstipuljen i alt over årene: 10,2 millioner kroner.
  • Esbjerg Kommune (anlæg): 4,3 millioner kroner.
  • Dertil kommer en kommunal udgift på 560.000 kroner til køb af et areal på Exnersgade fra BaneDanmark.

Krav om udsættelse

Henrik Vallø, der tydeligvis havde fået indtil flere spydige bemærkninger om, at han nu "løber fra en budgetaftale", holdt fast i sit nej:

- Det ændrer ikke på, at vi stemmer imod i denne sag – Borgerlisten vil bare rigtigt gerne, at vi – altså byrådet – udsætter denne sag og i øvrigt også sagen om den kommende cykelsti i Baggesens Alle. Og et forslag om en udsættelse af en sag – eller her to – er mig bekendt ikke at løbe fra en aftale. Jeg syntes Esbjerg Kommune er i en økonomisk situation, der gør at vi nøje bør vurdere, hvordan vi anvender vores meget sparsomme midler, sagde Henrik Vallø og henviste til besparelser på både "handicapområdet og på børn- og familieområdet, skoleområdet og flere andre ting".

Dansk Folkepartis Hans K. Sønderby mente ikke, at cykelstibroen dækker et behov.

- Det er med andre ord en bro, vi ikke har brug for, og som vi heller ikke har råd til, sagde han.

Krads kritik

Socialdemokratiets John Snedker ålede Henrik Vallø:

- Det virker absurd, at Henrik Vallø alligevel ikke vil udmønte den beslutning, han har indgået forlig om. Når man indgår et budgetforlig, så vil der altid være elementer, man som enkelt parti er mere tilfredse med end andet - og derfor er et forlig ofte et udtryk for et kompromis. Men når der er indgået et forlig og partierne har skrevet under på det, så er det altså en fælles beslutning, som partierne så efterfølgende må stå last og brast om. Sådan er spillereglerne. Så kan det jo ikke nytte noget, at man så efterfølgende bare løber fra det, man ikke er så glad for, lød det fra Snedker.

Venstres Kurt Bjerrum slog fast, at Venstre står ved forliget, og at størstedelen af de kommunale kroner, der skal bruges på projektet, er anvendt og derfor vil være tabt, hvis man bakker ud nu.

Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF endte med at stemme for at sende projektet i høring - Enhedslistens Sarah Nørris med den lille eftertanke, at skulle der komme "en horde og folkeskare og sige, at det er jordens dårligste idé", så kunne det være, at partiet vil ændre sin holdning til broen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce