Annonce
Læserbrev

Cykelstisagen er ikke så enkel

Læserbrev: Sagen om cykelstien langs Blåbjergvej er ikke sort hvid, som konservativ fremstiller den.

I 2017 søgte byrådet puljen, fik vi pengene havde vi mulighed for at lave cykelstien i Blåbjerg dengang, men vi fik afslag i 2017.

I 2018 kom der så en melding at pengene ikke var blevet brugt i cykelpuljen, så Varde kommune kunne bevilges 40% til cykelstien langs Blåbjergvej. Men 2018 var der ikke penge til projektet ,der var kommet et nyt byråd og PT udvalget valgte at skoleveje kom først. Derfor blev Blåbjergvejen valgt fra med stemmerne 6-1 i udvalget.

Konservativ kom med cykletstien som et ønske til budgetforhandlingerne 2019, det er ligesom til jul man kan komme med ønsker, det er ikke det samme som man får dem!

Hele byrådet gik til årets budgetforhandlinger med fokus på at lave budget for 2020 med mådeholdenhed , da vi ikke ved, hvad der vil komme af nye ting med en ny regering.

Vi vil gerne ha cykelstien ligesom alle de andre 50 cykelstier der er ønsker om i kommunen, men ligesom sit private budget skal kommunen også ha pengene til at slå til. Social og handicap (13 mio)- ældreområdet- sygedagpenge- skole og børneområdet de mangler penge, de områder fandt vi penge til i årets budget forhandlinger, men ikke penge til nævnte cykelsti. Det var et enig byråd, der lavede forlig om dette.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce