x
Annonce
Sport

Cykelstjerne måtte droppe forårsløb i udlandet: Nu træner han hjemme i Kolding og ordner have

Cykelrytteren Kasper Asgreen har måttet rejse hjem og må nu nøjes med at køre på træningsture omkring Kolding i stedet for at køre cykelløb i Belgien, som han ellers skulle have gjort i øjeblikket. Arkivfoto: Søren Gylling
Cykelrytteren Kasper Asgreen fra Kolding skulle have kørt forårsklassikerne i Belgien lige nu, men corona har stoppet alle cykelløb. Nu træner han i stedet hjemme i Kolding og har tid til at få sat skik på haven.

Corona: Den professionelle cykelrytter Kasper Asgreen fra Kolding fik ellers en perfekt start på cykelsæsonen i år.

Den 1. marts vandt han cykelløbet Kuurne-Bruxelles-Kuurne, og i øjeblikket skulle han have opholdt sig i Belgien og have deltaget i flere forårsklassikere.

Men det har coronavirus fået sat en effektiv stopper for, og alle cykelløb er foreløbig aflyst indtil den 30. april.

Så i stedet er 25-årige Asgreen vendt hjem til Kolding, hvor han næsten dagligt sætter sig i sadlen og drager ud på nogle gode, lange træningsture.

Det er langt fra optimalt kun at være i stand til at cykle træningsture, men sådan er det også for alle hans kolleger, og det er det eneste, der giver mening lige nu, slår Kasper Asgreen fast.

Han er endda heldig, at der ikke er udgangsforbud i Danmark ligesom i flere andre lande. Der må kollegerne nøjes med at cykle på deres indendørs cykel, og det giver ikke det samme som en udendørs cykeltur, ligesom man ikke kan træne lige så længe ad gangen på de indendørs cykler.

Annonce

Kasper Asgreen

  • Han er professionel cykelrytter og er vokset op i Kolding, hvor han bor, når han ikke opholder sig i udlandet og deltager i cykelløb.
  • Han har siden foråret 2018 cyklet for holdet Deceuninck-Quick Step, som han har kontrakt med indtil udgangen af 2018.
  • I 2019 deltog han for første gang i Tour de France og gjorde sig blandt andet bemærket, da han blev nummer to på 17. etape.
  • 1. marts i år vandt han forårsklassikeren Kuurne-Bruxelles-Kuurne.

Mangler noget

- Men det kommer til at gøre en stor forskel for min videre sæson, at jeg kun kan træne og ikke deltage i cykelløb. Jeg kommer til mangle noget, for cykelløb giver en helt anden bund i formen, som nu vil mangle. Det er hårdere at køre cykelløb, og det er svært at simulere et cykelløb, når man bare træner, fortæller Kasper Asgreen.

Normalt ville han tage en uges pause efter forårsklassikerne og derefter begynde at træne sig op til forhåbentlig at cykle med i dette års Tour de France. Hvem fra hans hold, Deceuninck-Quick Step, der skal deltage i det tre uger lange cykelløb til sommer, er endnu ikke besluttet.

- Men jeg satser da på, at jeg bliver udtaget, og det træner jeg efter, siger Kasper Asgreen, der havde sin Tour de France-debut sidste år.

Ud i haven

Når han tager på sine træningsture i Kolding-området er de typisk et par stykker, der cykler sammen. Normalt ville de ofte have kørt afsted i en større gruppe, men det har corona også sat en stopper for.

Derhjemme på stuegulvet træner han sin core, og så har ændringerne i hans forårssæson betydet, at han sammen med sin kæreste har fået tid til et projekt, de har gået og planlagt i et stykke tid.

- Vi har gang i et lille haveprojekt, som vi er ved at gøre færdigt. Hvis jeg havde været i Belgien for at køre cykelløb, havde det arbejde stået helt stille, fortæller Kasper Asgreen.

Nervøse for smitte

At overholde de gængse regler, der skal mindske risikoen for at sprede coronasmitte rundt i samfundet, er ikke så svære at overholde for cykelhåbet fra Kolding, siger han.

- I cykelmiljøet har vi joket med, at nu skal alle andre til at leve som os. Vi holder os jo ofte for os selv og vasker hænder meget tit for ikke at blive syge. Hvis er ude at flyve og ser et toilet i en lufthavn, skynder vi os ind for at vaske hænder for ikke at blive syge, smiler Kasper Asgreen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Humor i coronaens tid

Må man fnise under en krise? Må man sidde i hulen og fyre vittigheder af rundt om bålet, mens noget, vi formentlig kun har set begyndelsen af, trækker op over vores hoveder? - Jeg hostede henne i Netto, og så var køen helt væk. - Nej, svigermor, bliv hellere hjemme. Ja, altså for din egen skyld. - Nå, men en god ting ved den der corona er, at man slipper for al det krammeri med folk, man kun har mødt enkelt gang til høstfesten i børnehaven. Nej, det virker forkert. Måske - blandt andet - fordi et af de store problemer i dette land i begyndelsen var at få alle til at tage situationen alvorligt nok. Første gang, advarslerne blev skrevet med store bogstaver, var der to grupper, der stak ud: Den ene tog faktisk situationen alvorligt nok, så da statsministeren sagde, at det var tid til at handle, gik de ud for at handle. De valfartede ned i butikkerne for at gå alt for tæt på hinanden, mens de tømte pallerne for toiletpapir, fordi deres største skrækscenarium åbenbart var et beskidt numsehul. En anden gruppe stak ud, fordi den i næsten lige så stort tal slog sig ned ved søerne i hovedstaden og sad lårene af hinanden på cafeerne, mens de drak rødvin. Troede de, det var for sjov? Nej, det er ikke noget at lave skæg og ballade med, synes de fleste nok, men vi kan ikke rigtigt dy os, hvad en rundtur i de verbale rodekasser, de sociale medier, viser. Måske handler det om, at det er nemmere at grine end at indrømme, at man er bange. Vi skal trods alt tilbage til 1970erne for at finde en tid, da det var i orden, at de voksne sang, at de også kunne være bange. I generationer har der, selv om man gransker sin hukommelse dybt, ikke været noget, der rigtigt har truet os her i smørskålen, og den slags kan jo ad åre give en meget let gang på jord, hvorefter fødderne og alt det andet forekommer ekstra tungt, når der så dukker noget op, vi ikke kan styre. Efter sigende er russerne forbavsede over den virak, corona hensætter vesten i. Forklaringen skulle være, at den kollektive smertetærskel på de kanter af historiske årsager er meget høj. Måske er det vores, der nu skal til at stige. Det er ikke rart, og derfor griner vi. Måske, jeg ved det ikke, men det kan vi jo tænke over. Nu har vi også god tid til det.

Annonce