Annonce
Esbjerg

Cykeltyve er en uddøende race

Antallet af cykeltyverier i Esbjerg Kommune er halveret over de sidste ti år. I 2020 blev der anmeldt 724 cykeltyverier. Arkivfoto: Tim K. Jensen
Antallet af anmeldte cykeltyverier i Esbjerg Kommune er - ligesom i resten af landet - i frit fald. På ti år er tallet halveret, og det er der ifølge politiet flere gode forklaringer på, blandt andet en ungdom, der er bevidst om, at et cykeltyveri kan koste drømmejobbet.

Esbjerg Kommune: Risikoen for at få stjålet sin cykel er på ti år blevet halveret i Esbjerg Kommune.

Hvor der i 2010 blev anmeldt 1.493 cykeltyverier i kommunen, var tallet sidste år faldet til 724.

Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, og det er en udvikling, der er gældende i så at sige hele landet.

Annonce

København og omegn er suverænt det værste område for cykelejere Sidste år kom 41 procent af alle anmeldte cykeltyverier fra selve hovedstaden, mens 13 procent kom fra Københavns omegn.

Så store tal arbejder man ikke med i Esbjerg Kommune, og ved Syd- og Sønderjyllands Politi har vicepolitiinspektør Christian Østergård fra forebyggelsessektionen en god fornemmelse af nogle af årsagerne til det markante fald over en årrække.

- Der er ikke en enkelt ting, der forklarer det glædelige fald, men der er et fald i den traditionelle kriminalitet i samfundet, og det er ganske logisk, at det også smitter af på cykeltyverierne. Det er jo ikke fordi, der er blevet færre cykler i Danmark eller Esbjerg på ti år, tværtimod. Men låsene er blevet markant bedre, og folk er også blevet bedre til at passe på deres ting. Mange tager deres dyre cykler med ind i opgangen eller helt op i lejligheden eller et aflåst skur ved huset, og man er mere bevidst om ikke at stille sin cykel i en mørk baggård, hvor en tyv vil have gode arbejdsbetingelser, siger Christian Østergård.

Straffeattesten

Han er også af den opfattelse, at unge mennesker i dag er mere disciplinerede.


De unge i dag ved godt, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis de får en plet på straffeattesten for for eksempel cykeltyveri.

Christian Østergård.


- De unge i dag ved godt, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis de får en plet på  straffeattesten for for eksempel cykeltyveri. Det kan betyde, at de må vinke farvel til deres drømmejob, og det er de bevidste om. Ipads computere og andet gør også, at børn og unge er mindre på gaden, end tidligere, det kan også spille ind. Jeg tror også, at vores kampagner om hæleri har en effekt og får folk til at tænke sig bedre om. Hvis efterspørgslen og lysten til at aftage de stjålne cykler er mindre, så er der jo ikke så stor grund til overhovedet at stjæle cyklerne, siger Christian Østergård.

Han erkender at opklaring af cykeltyverier ikke står allerøverst på politiets liste.

- Det er klart, at for eksempel personfarlig kriminalitet og indbrud prioriteres højere, men det betyder ikke, at vi er ligeglade med cykeltyverier. Stopper vi en for eksempelvis at køre uden lys, tjekker vi også, om cyklen er stjålet, ligesom vi reagerer på konkrete henvendelser, siger Christian Østergård.

Cykeltyverier

Der blev i 2020 anmeldt 40.642 cykeltyverier i Danmark, året forinden var tallet næsten 6.000 højere.

På ti år er tallet på landsplan faldet med 43  procent.

Der blev i 2020 rejst sigtelse i 615 af sagerne svarende til en procent på 1,5.

I Esbjerg Kommune blev der sidste år rejst sigtelse i 21 af de 724 anmeldte sager om cykeltyveri, hvilket svarer til en sigtelsesprocent på 2,9. 

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Byggetilladelserne var allerede givet: PFA er tavs om fremtiden for planlagte højhuse i 15 etager

Leder For abonnenter

Det mener JydskeVestkysten om beskæringen af kurser for musikalske talenter

Annonce