Annonce
Esbjerg

Cyklende toppolitikere kom til Ribe

80-årige Laurits Tørnæs var sammen med viceborgmester Jesper Frost Rasmussen var klar til at cykle med fra Ribe til Esbjerg sammen med tidligere finans- og økonomiminister Morten Østergaard fra de radikale. Foto: Ole Maass.

De cykler Danmark rundt med det formål at skaffe penge til projekt Broen, som arbejder til gavn for udsatte børn og unge. Onsdag middag havde de lige et pitstop på Domkirkepladsen i Ribe.

Annonce

RIBE: Tidligere finans- og økonomiminister Morten Østergaard, (R) og tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, (V) var de mest prominente navne på det felt på cirka 25 cyklister, som onsdag middag ankom til Domkirkepladsen i Ribe. Med start fra folkemødet på Bornholm skal de cyklende politikere slutte turen i Skagen - en tur på 1000 kilometer. Turens formål er at skabe opmærksomhed og skaffe penge til projekt Broen, som er et landsdækkende projekt, der arbejder på at skabe gode fritidsmuligheder for udsatte børn og unge.

På Torvet i Ribe stødte blandt andre forhenværende landbrugsminister og tidligere amtsborgmester i Ribe Amt, Laurits Tørnæs til. Han er 80 år gammel, men er i en fysisk form, som mange meget yngre kan misunde ham. Han var klar til at cykle med fra Ribe til Esbjerg. Det samme var hans partifælle, viceborgmester Jesper Frost Rasmussen, som havde lovet deltagerne frokost på Esbjerg Rådhus og så selv lige ville støtte projektet ved at cykle med - og samle appetit til frokosten.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl er også med på det fem dage lange cykelløb, men han sprang dog lige onsdagens etape over, da han havde andre gøremål. En etape med start uden for Aabenraa og med slutmål onsdag aften i Varde - i alt 190 kilometer.

350.000 kroner

Flemming Bøgely er initiativtager til cykelløbet fra Bornholm til Skagen, hvor der samles penge ind til projekt Broen, som støtter socialt dårligt stillede børn og unge. Han fortæller, at han forventer at der kommer 350.000 kroner ind i overskud til projektet. Deltagerne betaler selv omkostningerne ved at være med, og så er det sponsorater fra en række firmaer, som er baggrunden for det pæne overskud. Flemming Bøgely cykler selv med. Han fortæller, at han selv har cyklet til Paris på Team Rynkeby fire gange - sammen med DF-formand Kristian Thulesen Dahl, og det var DF-formanden han udviklede ideen sammen med om cykelløbet fra Bornholm til Skagen.

Efter tyve minutters pause på Torvet i Ribe cyklede de seje cyklister videre i retning mod Esbjerg. Onsdagens etape var på i alt 190 kilometer. Foto: Ole Maass.
Annonce

Politik og motion

- Selvfølgelig snakker vi politik undervejs. Men først og fremmest får vi god motion og har det hyggeligt med hinanden. Og det vigtigste er så, at vi støtter et godt formål og samler en masse penge ind til Broen, lød det fra Morten Østergaard, som selv har betalt i omegnen af 8000 kroner for at være med - udgifter til indkvartering og forplejning undervejs.

Er det ikke et paradoks, at I som politikere nu scorer point på at cykle til gavn for socialt udsatte børn samtidig med, at en del af den politik I fører skaber større ulighed - og måske dermed flere udsatte børn?

- Jo, det er et paradoks, og det kan vi så kompensere for ved at være med her. Nu har mit parti jo ikke støttet indførelsen af kontanthjælpsloftet, som efter vores mening skaber større fattigdom og ulighed. Men under alle omstændigheder er vi med her på tværs af politiske holdninger, fordi Broen er et projekt, som er værd at støtte, siger Morten Østergaard.

To tidligere Venstre-ministre Eva Kjer Hansen og Laurits Tørnæs i et hjerteligt gensyn på Torvet i Ribe. Foto: Ole Maass.
Der er både kendte og mindre kendte cyklister med på det 1000 kilometer lange cykelløb, hvor der onsdag middag var pitstop på Torvet i Ribe. Foto: Ole Maass.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Skoler og institutioner skal fortsat holde lukket i Kolding: Borgmester kritisk over for sen udmelding

Trekantområdet

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

EfB For abonnenter

Kommentar: Derfor kan topkampene koste EfB oprykningen

Annonce