Annonce
Indland

Cyklistforbundet om nye transportmidler: Det er uholdbart

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Både Rådet for Sikker Trafik og Cyklistforbundet er kritiske over for de nye eldrevne transportmidler.

Nye transportmidler som elløbehjul, elcykler og elektriske skateboards har gjort trængslen alt for stor på cykelstierne.

Det mener Rådet for Sikker Trafik og Cyklistforbundet, skriver Jyllands-Posten.

- Cykelstierne er skabt til cykler, men udviklingen er gået så stærkt, at infrastrukturen slet ikke har kunnet følge med.

- Det er uholdbart, at cykelstierne skal rumme køretøjer med vidt forskellige bevægelsesmønstre og hastigheder, siger Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet.

Hos Rådet for Sikker Trafik er man enige med Cyklistforbundet i, at de mange forskellige transportmidler på cykelstien gør almindelige cyklister utrygge.

Men det er faktisk decideret farligt og resulterer i ulykker, lyder det.

- At man smider så mange forskellige trafikarter ind på det samme område – og i særdeleshed det forhold, at man har tilladt køretøjer, som kører langt hurtigere – skaber konflikter og ulykker, siger Mogens Kjærgaard Møller, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Kritikken kommer, efter en forsøgsordning trådte i kraft i januar i år. Den har nemlig lovliggjort de motoriserede løbehjul, skateboards og lignende transportmidler, hvor rugbrødsmotoren får en hjælpende hånd.

Og ved nogle af aggregaterne får den endog en kraftig hånd.

De såkaldte "speed pedelecs", der er en hurtig elcykel, kan nemlig køre op til 45 km/t, hvis føreren selv hjælper til i pedalerne.

Er chaufføren helt flad, kan cyklen køre op til 20 km/t, uden at der trædes i pedalerne. Til sammenligning må en knallert, der ikke kræver kørekort og må køre på cykelstien, kun køre 30 km/t.

De hurtigere 45-knallerter kræver derimod et kørekort og må kun køre på vejen sammen med bilerne.

Dog er der også indført skrappere krav for speed pedelecs end for almindelige elcykler.

Man skal være minimum 15 år, man skal have et kørekort hertil, medmindre man er over 17 år, ligesom man skal tegne en ansvarsforsikring og køre med hjelm, skriver avisen.

Det var Ole Birk Olesen (LA), der var transportminister, da forsøgsordningen trådte i kraft, men den tidligere minister er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelse om et svar på kritikken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce