Annonce
Tønder

Cyklistprøve på Ludwig Andresen Schule

17 elever fra 5. og 6. klasse på Ludwig Andresen Schule har netop bestået cyklistprøven. Privatfoto
Annonce

Tønder: 17 elever fra 5. og 6. klasse på Ludwig Andresen Schule har netop været til den obligatoriske cyklistprøve arrangeret i samarbejde med politiassistent Bent Jepsen fra Tønder Politi.

I ugerne op til prøven havde eleverne sammen med deres klasselærer Christian Kittel først flittigt øvet til teoriprøven, hvor de bl.a. blev undervist i færdselsregler og færdselstavler, cyklens lovpligtige stand samt korrekt placering i trafikken.

Dernæst gik eleverne i gang med den praktiske del, hvor de iført cykelhjelme og refleksveste cyklede ruten igennem to gange.

Efter den digitale teoriprøve, hvor to elever i klassen fik den næsthøjeste score på 300 points, blev alle cyklerne tjekket mht. lovpligtighed, og det blev registreret, at alle cyklisterne havde cykelhjelme på. Dernæst gik det af sted ud på den ca. fem kilometer lange rute.

Efter en god times tid var alle tilbage igen. Bent Jepsen, færdselskontaktlærer Inga Fries og fem skolepatruljemedlemmer havde siddet på poster ude på ruten for at notere eventuelle fejl i cyklisternes trafikadfærd.

Vinderen af cyklistprøven blev i 5. kl. Niklas Jäger Frandsen, foran Franciska Andresen Bucka og Karen Lück. I 6. kl. vandt Magnus Nielsen foran Lucas Johannsen og Asbjørn Pilgaard. /exp

Politiassistent Bent Jepsen fra Tønder Politi tjekkede elevernes cykler før den praktiske del af cyklistprøven. Privatfoto
Cyklistprøven består både af en teoretisk del og en praktisk del. Eleverne har sammen med deres lærer Inga Fries øvet intenst på begge dele i dagene op til prøven. Privatfoto
Her ses eleverne fra 5. klasse med deres nyerhvervede cyklistdiplom efter veloverstået prøve. Privatfoto
Eleverne Karen, Niklas og Franciska sammen med deres lærer Inga Fries og politiassistent Bent Jepsen efter prøven. Privatfoto
Eleverne Asbjørn, Magnus og Lucas med deres cyklistdiplom sammen med trafiklærer Inga Fries og politiassistent fra Tønder Politi, Bent Jepsen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce