Annonce
Sport

Cyprioter knuser Bakken Bears' Champions League-drømme

Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Det danske basketballhold Bakken Bears' eventyr i det fine europæiske selskab er slut efter nederlag på 69-94

De mangedobbelte danske mestre i Basketball fra Bakken Bears' drøm om Champions League sluttede fredag aften, da cypriotiske Keravnos vandt samlet over to kampe.

Det danske hold vandt ellers første kamp med cifrene 95-86, og cheftræner Steffen Wichs mandskab havde derfor gode muligheder for at spille sig videre.

Det danske hold måtte derfor ikke tabe hjemmekampen med mere end otte point, men med en fremragende anden halvleg knuste de forsvarende cypriotiske mestre Bakken Bears med cifrene 69-94.

Den samlede score for de to kampe lød derfor på 180-164 til cyprioterne.

Bakken Bears, som var seedet i kvalifikationen, startede ellers kampen bedst, da holdet ved første halvlegs afslutning var foran 45-39.

Den gode start på kampen formåede hjemmeholdet ikke at bære med ind i anden halvleg.

Keravnos fik en fremragende start på anden halvleg, da gæsterne scorede 12 hurtige point i streg på tre minutter. Man skulle fire minutter ind i anden halvleg før Bears kom på pointtavlen.

Cyprioterne vandt de to sidste perioder med de knusende cifre 25-13 og 30-11.

Kvalifikationen spilles bedst af to kampe, og scoren fra de to kampe lægges dermed sammen.

Med den kiksede kvalifikationen til Champions League bliver Bakken Bears overført til Fiba Europe Cup. Det var i Fiba Europe Cup, at de 17-foldige danske mestre i 2017/18-sæsonen nåede helt frem til semifinalen.

Sidst, Bakken-herrerne var i det fine europæiske selskab, var for tre sæsoner siden, hvor det blev til 13 nederlag i 14 gruppekampe.

Den danske basketball-liga starter på søndag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce