Annonce
Sønderborg

Dåb og drift venter forude for Ærøs helt egen elfærge

E/F Ellen skal døbes lørdag 1. juni kl. 16, og Ærøfærgerne har allerede inviteret alle interesserede til at deltage i festlighederne, som foregår på Søby Havn. PR-foto
E/F Ellen forventes 1. juli at sejle afsted mod Fynshav på sin første rigtige tur, forinden står der dåb og festivitas på programmet.

Ærø: Mandag 1. juli 2019 er en vigtig milepæl for Ærøs nye elfærge E/F Ellen. Det er nemlig dagen, hvor hun forventes at sejle afsted mod Fynshav på sin første rigtige tur som fjerde færge i rækken hos Ærøfærgerne A/S.

Forinden står der dåb og festivitas på programmet i starten af juni, fremgår det af en pressemeddelelse fra Ærø Turist & Erhverv.

Udover at være Ærøs første af slagsen, er E/F Ellen også verdens længst sejlende 100 procent eldrevne færge, og den kraft får hun brug for, når hun til juli får hele syv daglige afgange til Fynshav fredag og lørdag samt fem daglige afgange de resterende dage.

Turist- & Erhvervsdirektør Chris Hammeken er meget begejstret:

- Med sine mange afgange er Ellen med til at forstærke Ærøs samarbejdsrelation til Tyskland og resten af Europa, og sikrer samtidig vores mange udenlandske turister meget mere fleksibilitet i forhold til ankomst og afrejse.

Allerede nu er det muligt at booke plads på E/F Ellen fra 1. juli via Ærøfærgernes hjemmeside.

Annonce

Tag med til dåb 1. juni

E/F Ellen skal døbes lørdag 1. juni kl. 16, og Ærøfærgerne har allerede inviteret alle interesserede til at deltage i festlighederne, som foregår på Søby Havn.

Traditionen tro vil der være taler ved blandt andre Ærøs borgmester, inden Christina Clausen fra Danfoss svinger champagneflasken og officielt døber elfærgen. Danfoss Editron er en af ni partnere i det EU-finansierede E-ferry projekt, og de står bag det elektriske system på elfærgen.

Efter dåben byder Ærøfærgerne på pølser, lidt koldt at drikke samt slik til børnene. Derudover vil der være mulighed for at komme om bord på E/F Ellen og se sig omkring på den flotte, nye færge.

fireårigt projekt

Elfærge projektet, E-ferry, er et fireårigt innovationsprojekt med det formål at udvikle en 100 procent eldrevet færge for passagerer og biler, lastbiler og anden last. Målet er at fremme energieffektiv, CO2 neutral og forureningsfri vandbåren transport på ø-ruter og i kystnære farvande i og uden for Europa.

Udviklingen af elfærgen er finansieret under Europa Kommissionens "Horizon 2020" i samarbejde med Ærø Kommune.

Elfærgen vil have en rækkevidde som er syv gange længere nogen anden fuldelektrisk bilfærge.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Johannes leder efter Mohamed i Ribe

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce