Annonce
forside

Dårlig ordning for de ældre

Læserbrev: Centralisering af blandt andet skoler og plejehjem gør sig godt i et regneark, men nu er det mennesker, man har med at gøre, og dette parameter er ikke med i regnearket.

Derfor får man historier som den såkaldte "Hannasag", som ikke er enestående, men toppen af et isbjerg.

Det tidligere byråd inklusive Anders Kronborg og et tidligere enigt Sundheds og Omsorgsudvalg besluttede at centralisere aktiviteterne for daghjemsbrugere til få plejecentre. Samtidig opdelte man aktiviteter for plejehjemsbeboere og ikke beboere for at reducere personaleforbruget med deraf følgende hel eller delvis nedskæring af aktiviteterne på plejehjemmene.

Som eksempel kan nævnes, at daghjemsbrugerne i Tjæreborg skal med taxa til Bramming, og ikke som før være sammen med plejehjemmets beboere i en forlængelse af det tidligere netværk med naboer og venner.

Esbjerg Kommunes Ældreråd har flere gange orienteret om denne uheldige udvikling ligesom egenbetalingen til transport, der dog er nedsat.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce