Annonce
Esbjerg

Dårlig rengøring giver sur smiley til bager i Esbjerg

Kernebageren på Jørgen Pedersens Vej har fået tildelt en sur smiley for dårlig rengøring og hygiejne. Arkivfoto

Der er problemer med rengøringen hos Kernebageren på Jørgen Pedersens Vej. Det udløste en sur smiley og en bøde fra fødevarekontrollen.

Esbjerg: De har ikke været grundige nok med moppen og vaskekluden hos Kernebageren på Jørgen Pedersens Vej 14. Det har resulteret i en sur smiley fra fødevarekontrollen og en bøde på 15.000 kroner.

- Vi er naturligvis utroligt kede af, at vi har fået en sur smiley. Så snart vi havde haft besøg, gik vi igang med at rette op på tingene, siger Annette Koch, der er medejer af Kernebageren.

Grunden til den sure smiley er blandt andet mangelfuld rengøring af gulve i fryse-og kølerum og snavs på ledninger, afløbsrør og en stikkontakt ved håndvasken. Der var desuden beskidt på gulvet foran bageriets køleskabe, og der var fedtet belægning på håndtag ved kølemontre og køleskabe.

Foruden manglende rengøring var der også problemer med en dør fra baggården og ind til bageriet, som ikke sluttede helt tæt.

Sanktionsmuligheder

En indskærpelse er en præcisering af, at lovgivningen skal overholdes. Det udløser en lille smiley.Et påbud er en ordre om, at virksomheden fremadrettet skal gøre noget særligt for at rette op på et forhold. Det giver en smiley med lige mund.

Et forbud, hvor virksomheden forbydes at gøre noget bestemt, før visse betingelser er opfyldt. Det giver en smiley med lige mund.

Et bødeforlæg eller en politianmeldelse som følge af store eller gentagne lovovertrædelser. Det udløser en sur smiley.

Ingen anmærkninger giver en glad smiley.

Ikke første gang

Kernebageren fik den 17. marts en indskærpelse også på grund af for dårlig rengøring og hygiejne. Det medførte et ekstra kontrolbesøg en måned senere, som altså endte med at føre til den sure smiley. Hos Kernebageren er man dog ikke helt enig i alle forhold, som fødevarekontrollen har lagt vægt på i sin afgørelse.

- Vi erkender, at der skal rettes op i forhold til rengøring af ledninger og stikkontakter, men i forhold til rengøring af vores gulve, var medarbejderne fra fødevarekontrollen forbi, netop som vi stod midt i produktionen af dagens brød og kager. Det sviner altid en smule, men vi gør naturligvis altid rent, når vi er færdige, siger Annette Koch.

Annonce

Rettet op

Hos Kernebageren har de siden besøget fra fødevarekontrollen gjort alt, hvad de kunne for at rette op på rengøringsforholdene.

- Vi håber, at de snart vil kigge forbi os igen, så vi kan få vores glade smiley tilbage. Det er naturligvis det, vi stræber efter, siger Annette Koch.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Østerby-barnet fik kommunal toppost: Jørn Henriksen stopper efter 15 år som direktør for Børn & Kultur

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Esbjerg

Rundbarbering af rundkørsel: Det kræver en god forklaring

Sønderborg

Se video og billeder: Dronning Margrethe er ankommet til Sønderborg

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

EfB

Mathias Kristensen om sine fem seniorår med nedrykninger, bronzemedalje og 12 cheftrænere: - Det er helt til grin, at det har været så kaotisk

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

23-årig fik sit seks måneder gamle barn fjernet og hængte socialrådgiver ud på Facebook: Nu er hun dømt for chikane

Varde

Hun ville vise rektor, at han tog fejl: Christel blev smidt ud fra Varde Gymnasium – I Esbjerg fik hun en ekstra chance, og tirsdag blev hun student

Haderslev

Kvinde bremsede for gæs på Omkørselsvejen og endte i trafikuheld

Sønderborg For abonnenter

Endnu et sort år for Niko-Servodan: Men lyset er på vej tilbage

Vejen

Pendler frygter regionalbusser bliver næste sparemål: - Vi kan blive tvunget til at have to biler

Annonce